Lige ud af MØL-posen
Efter en længere udgivelsespause er danerne i det notoriske thrash/melodic death ensemble The Arcane Order atter aktuelle med gruppens fjerde album, Distortions From Cosmogony. Tilføjelsen af vokalist Kim Song Sternkopf, der til daglig slår sine folder i det danske post-black-band MØL, er blot et af de seneste i rækken af stjernespækkede navne, ordenen efterhånden råder over. Nyeste skud på stammen finder vi dog i form af bassist Anders Frodo Mikkelsen, der blev optaget i 2022. Med tematisk livtag på den tidløse beretning om menneskets balance mellem autonomi og underkastelse har medlemmerne, der i øvrigt tæller mangeårige guitarist Kasper Kirkegaard (HateSphere), stiftende guitarist Flemming C. Lund (Invocator) og trommeslager Bastian Thusgaard (Soilwork, Dawn of Demise) endnu en gang sat barren umanerlig højt.
Eksistentiel konflikt mellem autonomi og underkastelse
Siden tidernes morgen har beretninger om vores stræben efter guddommelig indsigt udgjort en fast bestanddel af menneskets mytologier. Den klassiske overlevering om Hybris og Nemesis, et centralt begrebspar i græsk tragedie, tydeliggøres gennem førstesinglen ”Cry of Olympus”, der både tematisk og musikalsk indtager rollen som udstillingsmodel for skivens øvrige fortællinger. Jeg vil dog vove den påstand, at vi først i det efterfølgende kapitel, ”A Blinding Trust In Chosen Kings”, for alvor får en retvisende demonstration af Songs beherskede spændvidde mellem gutturale death growls og black metal-skrig samt det fulde billede af kontrasten mellem menneskets evige higen efter autonomi og underkastelse.
Fremhæves bør også Bastian Thusgaards besnærende benarbejde og eminente blastbeats, der sætter tempoet med største selvfølgelighed. Blot 31 år gammel har Thusgaard allerede skabt et navn for sig selv gennem Soilwork samt silkeborgensiske Dawn of Demise, hvor han siden 2013 har passet tønderne med stor autoritet. Nu vi runder dødsorkestre med rødder vest for Storebælt, føler jeg mig samtidig forpligtet til at salutere guitarist Kasper Kirkegaard. Jeg var tidligere på året noget ude med riven efter ham og kollegerne i HateSphere, der leverede en sløj omgang tråd på Hatred Reborn. Derfor er det med fingerfærdigheder som illustreret på ”Favors For Significance” også velgørende at blive bekræftet i, hvor uforskammet dygtig en guitarist Kirkegaard i grunden er.
Det er i det hele taget en yderst velbegavet kreation, der denne gang er landet på mit skrivebord. Bedst som man stakåndet føler behov for ny luft i lungerne, som følge af sangenes gennemsnitlige spilletid på knap seks minutter, møder vi genistregen ”Empedocles' Dream” - 2:38 minutters intermezzo bestående af ambient riffs, uden vokal eller trommer til at forplumre lydbilledet. Det skaber lige nøjagtig det åndehul, der påkræves for at opnå fuldt udbytte af numre som ”Ideals Of Wretched Kingdoms” med sine diskrete harmoniserede korstykker og ”Children Of Erebos”, der som et rent overflødighedshorn af velspillede breakdowns, vekselvirkninger mellem growls og skrig, dynamiske ’blasts’ og blændende tech-flader burde have fuldendt en hidtil virtuos opvisning. I stedet trækkes vi igennem ”Wings of Duality”, der, velproduceret som den er, føles som en overflødig epilog på nærved otte stive klokkeminutter…!
Odysséen genbesøgt
Den bemærkelsesværdigt ambitiøse dagsorden på Distortions From Cosmogony kunne meget nemt have fremkaldt apokalyptiske tilstande. Derfor glæder det mig usigeligt, at ordenens fjerde logemøde bliver eksekveret på så overlegen manér, som det er tilfældet. Kim Songs vokaltekniske kundskaber tilfører den fængslende ’kant’, der har sendt MØL på himmelflugt, mens der hos Bastian Thusgaard spores samme spilleglæde, som angiveligt kunne opleves under Soilworks seneste magtdemonstration i ”Tanken” på Gimle. Begge komplementeres ubesværet af duoen Kirkegaard & Lund, der skiftevis ’shredder’ og ’riffer’ sig gennem albummets svimlende 58 minutter. Eneste malurt i bægeret er kvintettens negligering af devisen om ’less is more’, der med fordel kunne være taget i anvendelse. Evner man omvendt at se gennem fingre med spilletiden på det anseelige epos, er der til gengæld et forjættende land i sigte for konservatorieaspiranten såvel som den menige lægmand – det er blot at læne sig tilbage og nyde overfarten!
