I en tid hvor det til stadighed sprøjter ud med udgivelser, af mere eller mindre tvivlsom karakter, er det en gave at modtage plader fra bands som rent faktisk har noget brugbart at byde på. Anubis Gate er et af slagsen, og i øvrigt ét af den slags bands jeg har fundet særdeles overset på metalscenen, hvorfor deres anonymitet fortsat er mig en gåde herhjemme. Nu er de så aktuelle med deres fjerde fuldlængde, og som visse læsere ved, er jeg ovenud begejstret for bandets tre tidligere udgivelser, som alle har opnået hen ved absolut topkarakter herpå sitet. Det store spørgsmål er så; holder "The Detached" på samme måde? Svaret hertil er både ja og nej. "The Detached" er nemlig et ambitiøst konceptuelt værk som fordeles ud over 12 numre på omkring 65 minutter, og som du måske har regnet ud, kræver det indtil flere lyt før brikkerne falder på plads. Sådanne plader har det jo med at vokse, og "The Detached" er heldigvis ingen undtagelse hvad det angår. Alligevel overbeviste albummet mig ikke helt så voldsomt, som især de seneste to gjorde. Måske det skyldes den meget pæne produktion, som teknisk set må betegnes som perfekt, men måske savner noget af den råhed som "A Perfect Forever" besad. Musikalsk går bandet denne gang i flere retninger, hvorfor det bestemt er værd at nævne modsætninger som det poppede nummer ’Lost In My Self’ imod den tungere ’Bloodoath’. Den største force i Anubis Gate er til stadighed den smukke melankoli, som de fortsat mestrer til fulde. I sin helhed fremstår "The Detached" dog særdeles stærk, men den er umiddelbart en smule tungere at danse med ved de første lyt, så giv den lige nogle ekstra omdrejninger – det betaler sig nemlig.