Aftenen stod på med store tømmermænd, både fra bandsne forgående koncert i Randers og dels fra publikum fordi der var den store tulipanfest i Ribe, men det var fuldstændigt lige meget. Der kom god energi både fra publikum og bands, men det stank stadig af voldsomme tømmermænd. Det hele forgik på det lokale spillested Konfus, som serverede god lyd og kolde fadøl.

Men lidt vidste jeg, hvad der ville komme til at ske, da denne aften skulle blive noget helt specielt, og rettere ’fræk’. Det skulle ende ud i ren kaos, mandlig kærlighed og ’’Blurred Lines’’.

Elektric Hellride
Det hele starter ud med de nyopståede Elektric Hellride som, selvom de er af en ældre generation end de andre to bands og har et godt lag tømmermænd bag sig, formår at give en gang rå metal. Af de 40. minutter de spillede blev der dog ikke givet den helt store energi fra publikum, som nok også selv havde lidt ondt i hovedet. Der var nogle få oppe foran og godt rest bag dem, men der blev stadig skreget og råbt, rystet med hovedet og der blev skålet mindst 500 gange, sådan ca. Under showet blev der også råbt frem og tilbage mellem Hellride og de andre to bands. Der blev gjort grin, drukket øl og udvekslet inter jokes, så der kom et ekstra smil på læben. Specielt Trommeslageren fra Hellride så ud til at have det sjovt, med et kækt smil og god energi, selvom de andre også gav den en ekstra en.

Efter Electric Hellride var der en kort pause på 15 minutter, hvor der blev bestilt og drukket flere øl og spillet bordfodbold indtil det næste band gik på.

By The Patient
Har set dem en gang før, da de spillede på Riamuf i Ribe og jeg kunne da kun se frem til at se dem igen. Da de gik, var der ikke bare blevet drukket flere øl, men energien var også kommet en takt højere op. Flere folk fra publikummet var kommet op foran og By The Patient var mere end klar på at give den gas. Forsanger Tan Møhl-Hansen så meget glad ud for de fremmødte der stod oppe foran og ikke bare skålede ud til publikum, men gav godt ud af de sponsorerede Royal øl.
Og så skete et af de helt store øjeblikke for hele aftenen. Alle i rummet var dybt begejstret, selv By The Patient, da drengene, og måske mændene, fra både Aphyxion og Electric Hellride træde op på scenen og går amok. De var rent kaos med fyre der stod tæt op af hinanden og dansede og lavede frække ansigts udtryk.
Det var et så sjovt moment og den lille sidst del af koncerten var lidt svær at tage seriøst, men det var det hele værd.

Hele aften kunne man godt mærke, at musikken ikke var det vigtigste i verden. Man ville nærmere kalde det en hård teknofest end en metal koncert, for hvad der skulle ske senere på aftenen, gik langt ud over alles forstand.

Aphyxion
Man kunne høre den mystiske intro, som Aphyxion nu plejer at spille, men viste vi hvilken ballade der skulle ske. For lige inden helvede bryder løs, så hoppe det over i pop nummeret Blurred Lines, hvad… sker… der? I musik videoen er det halvnøgne piger der render rundt, men vi måtte nøjes med unge drenge og mænd med langt skæg. Der blev danset og der bleb grinet, men det var hurtigt forbi og Aphyxion hoppede videre på tracklisten. I starten spillede de en række nyere numre, men de gik også hen og spillede noget af det gamle. Drengene fremviste, trods tømmermændene, deres unge og glade kampgejst på scenen, som de er så kendte for. Oven i havde deres ene Guitarist Bertil Rytter fødselsdag, så der var købt børne champagne og godt med konfetti.
Spektaklerne var også langt fra ovre, for midt i et af numrene begynder vokalist Michael Vahls stemme at lyde som en smølf. Og det er rigtigt nok, selv havde han svært ved præsterer uden at grine, men det lykkedes da. Det forsatte så i to til tre sange og der blev i mellem tiden givet et par fingre eller to, rent spas og ballade, men det forsatte endnu.
Under et af de senere numre er igen uorden med lyden, denne gang noget helt andet. Lige pludselig hører man højskrigende pornolyde, fra en yderst voldsom kvinde. Igen kan Aphyxion slet ikke koncentrere sig og de andre bands går op og griner hånligt, mens publikum sammentidig flækker af grin.
Til den sidste sang beslutter By The Patient og Electric Hellride sig så for at gå op på scenen og skille trommeslager Jakob Jensens trommesæt ad, igen, hvad… sker… der?

Aften stod på god musik og masser af fest. Selv havde jeg lidt tømmermænd, men tror ikke de kunne måle sig med dem bandsne havde. Alligevel opnåede de at præstere et fabelagtigt stykke underholdning med god performance og et godt grin. Jeg troede næsten jeg var til en Red Warszawa koncert. Dette er en af de koncerter jeg altid vil mindes, og derfor synes jeg den fortjener 10/10.