By the Patient

Aftenen i Vega blev sparket i gang af københavnske By the Patient, der spiller en thrashet form for death, der er lige tilpas brutal – og nok også det mest brutale, vi blev udsat for i løbet af aftenen (på nær alkoholpriserne). By the Patient var et ganske godt valg af første band, og de fik varmet publikum op til mere metal med aftenens mest sindssyge trommer, og generelt bare en gang tung, brutal dobbeltpedals-dø’. Dog var der utrolig mange mennesker i de små lokaler, og fordi jeg ikke kom tidsnok, måtte jeg overvære koncerten ude fra trappeopgangen. På trods af det var det en udmærket koncert, men jeg vil ikke kunne give en fair karakter, når jeg ikke som sådan var til stede. Det jeg hørte var dog godt, og det lod det bestemt også til at publikum var enige i.

The Interbeing

The Interbeing var aftenens andet band og de første, der spillede i den store sal. De er ret svære at sætte i bås rent genremæssigt, men der er et industrielt touch over deres musik, som jeg virkelig er vild med. De er både aggressive og melodiske på den underspillede måde, og så har de en enormt høj underholdningsværdi på scenen. Forsangeren sang virkelig med følelse, selvom jeg ikke var vildt begejstret for hans growl. Hans og guitaristens rene vokaler var derimod virkelig imponerende, og de stod i god kontrast til den øvrige, ret hårde musik. Bandet elskede at være på scenen, og det smittede selvfølgelig af på publikum, der hurtigt blev i godt humør. Jeg var ret vild med bassisten, der med sit permanente black metal face så alt for trve ud til at spille i et band som dette. Ligeledes går prisen for aftenens fedeste tus til forsangeren, om end det ingen relevans havde for musikkens kvalitet. The Interbeing gjorde det virkelig godt, og nød det med garanti ligeså meget som publikum.

7/10

Vanir

Vanir De ringbrynjeklædte vikinger i Vanir spillede endnu engang op til druk og hor. Lige fra starten havde de publikum med sig, og det var også under deres koncert, at aftenens første moshpit blev vakt til live. Der blev stagedivet, drukket øl i voldsomme mængder, og publikum var, på forsangerens opfordring, helt klar på både at tæve kristne og store, grimme jætter, samt synge med på kamp- og druksange. Vanirs koncert var næsten med sikkerhed aftenens største fest, og at bandet var 100% til stede hele vejen igennem, smittede også meget af på publikum. Dog var lyden størstedelen af tiden ikke med bandet, hvilket især gik ud over den ellers virkelig dygtige sækkepibespiller, som stort set fik sit instrument reduceret til pivelyde. At det er dygtige musikere kommer man dog ikke udenom, og de fik drukket publikum fulde nok til at alle forblev i godt humør resten af aftenen. Hurra for det!

8/10

The Psyke Project

Hardcore-metallerne The Psyke Project spillede som fjerde band, og gav den virkelig gas på scenen. Musikalsk var de utrolig fede, og især trommeslageren leverede virkelig en pragtpræstation. De fyrede nogle fede riffs af og var melodiske på den diskrete og stadig virkelig tunge måde. Lyden var endnu engang ikke helt med bandet, men det lod ikke til at genere publikum overhovedet. Jeg var ikke begejstret for vokalen – selvom jeg var bekendt med bandets genre, nærmede den sig ganske faretruende den desperate screamo-vokal, der bare ikke er særlig fed. Men The Psyke Project havde det uden tvivl fedt på scenen, og når musikerne er glade, er publikum glade. The Psyke Project leverede hvad de skulle.

5/10

Helhorse

Helhorse, der før har været kendt under navnet Dødning, spiller metal med elementer fra stoner, sludge og groove – og døm dem ikke ud fra deres studiemateriale, det ville være en dødssynd ikke at høre dem live! Bandets energiniveau var utrolig højt, deres musik gik lige i hjertet på publikum, og alle lod sig smitte af bandets entusiasme. Normalt falder denne genre ikke i min smag, og derfor havde jeg heller ikke de store forventninger til denne koncert, men på alle områder var det helt klart aftenens positive overraskelse, og en oplevelse jeg bestemt ikke ville have været foruden. Samtlige bandmates smed T-shirten, spillede tung, tung metal med fede riffs, dyb, rå vokal og hårde, stoner-trommer. Helhorse er et af de bands, der bare er bedst live, og lørdag aften i Vega leverede de en koncert uden lige – en koncert, der for mig klart var aftenens højdepunkt.

9/10

Scarred by Beauty

I en af de mange rygepauser aftenen igennem, fik jeg af en fan beskrevet Scarred by Beauty som noget unikt, der ikke minder om noget som helst andet, en blanding af skæve, progressive elementer. Helt enig er jeg ikke, men det er bestemt interessant musik. Scarred by Beauty tager nok prisen som aftenens mest hyperaktive band, hvilket dog også skabte rigtig god gang i publikum. Der var fantastisk humør blandt publikum, et par mislykkede stagedives, og aldrig har Vegas gulv været så vådt af fadølssjatter som under dette show, der nok bedst kan betegnes som metalkulturens svar på golden shower (og det er altså ikke så negativt, som det lyder). Forsangerens præstation (og lungekapacitet) var virkelig imponerende, om end det ikke altid lød lige godt – men det kan ligeså godt have noget at gøre med, at lyden på intet tidspunkt i løbet af aftenen var helt optimal. Bandet spillede både kendt og kommende materiale, og sluttede af med "Egypt, I Am Dying", som de fleste fans af bandet nok kender. Scarred by Beauty var en værdig slutning på en virkelig fed aften.

7/10