Jinjer af Lykke Nielsen Photography
Broderfolket fra Ukraine
Jinjer var en koncert, vi var nødt til at se på Mystic Festival. Hvis man skal stole på det, som er blevet sagt i nyhederne, så har den polske befolkning stor sympati for ukrainerne, da de som bekendt også har deres egen problematiske historik med Rusland. Derfor var der forventninger om stort fremmøde og opbakning, men selvfølgelig ville undertegnedes fokus først og fremmest være musikken og koncertoplevelsen. Der er ingen tvivl om, at Jinjer også har slået sig fast på den internationale scene som et ganske habilt liveband, særligt på grund af Tatiana Shmayluk vokalindsats, hvor hun kan gå fra djævelske growls til engleblød skønsang. Dog var mine forhåbninger, at bandet ville komme ud med fuld skrue på hovedscenen denne aften, da Shmayluk skulle stå for meget af underholdningen selv på Hell i ‘22. Fuld tænding på fra alle denne gang, tak.
Regnen ruinerede rabalderet
Ak ja, hvad Mystic Festival havde gjort for at blive så upopulær hos vejrguderne, vides ikke. Ti minutter inden Jinjer skulle overtage hovedscenen, opstod kraftig regn og vindstød, som fik ødelagt nogle af bodernes udsmykning, og det føltes som starten på en syndflod. Det fik minderne tilbage på Copenhell i 2023, hvor skærmen faldt ned fra Pandæmonium, og Architects atter blev aflyst. Heldigvis gik det ikke så galt her. Det betød dog, at da Jinjer gik på scenen til tiden, var fremmødet utroligt sløjt, med afstand den mindste publikumsskare ved hovedscenen indtil videre. Stemningen var lige så flad som en fadøl glemt i solen.
Ukrainerne lagde fra land med sangen “On The Top”, som måtte siges at være en lidt misvisende sangtitel, i forhold til hvad der foregik ved hovedscenen. Jinjer gjorde såmænd, hvad de skulle. Shmayluk lød helt fænomenalt med både growls og rene vokaler, og bassist Eugene Abdukhanov var såmænd ofte godt fremme ved scenekanten med et stort smil på. Dog havde ingenting ændret sig siden showet på Copenhell i ‘22, da Smayluk stadigvæk må siges at være showets midtpunkt.
Da de spillede sang nummer tre, som var “Green Serpent”, begyndte den hidsige byge så småt at stilne af, og Shmayluk udsendte en kort tak til det publikum, som var blevet gennem det hele. På trods af uvejrets ophør forblev folk væk, da de formentlig havde gemt sig indenfor i hallerne i den modsatte ende af festivalen.
Det blev heller ikke til meget interaktion fra scenen med publikum. Jinjer leverede musikken professionelt, men gjorde aldrig noget særligt for at gøre det til en fest for de inkarnerede, som var blevet fra start til slut. Således gik ukrainerne også af scenen til deres velkendte sang “Pisces” med et bifald, der var lige så punkteret, som hele koncerten havde været.
SÅ GØR DOG NOGET!
Denne her koncert fik således samme problem, som vi tidligere havde oplevet på festivalen. For præcis som Whitechapel i onsdags leverede Jinjer i bund og grund en bundsolid professionel optræden, men gjorde intet for at tage ejerskab over forholdene. De burde skabe en fest for de vedholdende (inklusive undertegnede), som trodsede vejrforholdene og de lokale sms-varsler om at søge beskyttelse fra uvejret. Det var en skam, særligt når det er så rutinerede bands.