The Psyke Project, Illdisposed, Mercenary og In Flames

Amager Bio, København S

Skal man beskrive årets DMeA med blot ét ord, kan dette passende være; succes! Få uger inden selve showet var det ikke ligefrem det ord jeg selv havde turdet håbe på, blandt andet fordi sidste års DMeA debut vist ikke var den helt store publikums magnet, og at der i kølvandet på dette års nomineringer lød en massiv kritik. Meget af denne kritik var efter min mening ganske berettiget, men hvorom alting er, ja så er det sgu prisværdigt at der trods alt findes folk der gider stable et sådan show på benene. Og det var i den grad på tide at dansk metal fik gjort væsen af sig, også via de mere stuerene/polerede medier, da kvaliteten og talentmassen næppe har været større og bredere nogensinde før. Folkene bag dette fremragende initiativ kunne få dage inden afholdelse melde alt udsolgt, og en sådan nyhed varmede jo trods alt, for hvis metalscenen herhjemme gerne vil gøre indtryk på andre end den selv, ja så er det sgu da altid noget at man kan vise pøbelen derude, at opbakningen blandt egne rækker er til stede. Selve arrangementet i sin helhed måtte siges at være overraskende positivt velorganiseret, blandt andet via flot video grafik på to storskærme, rød løber fra Amager Bio’s balkon trapper, til de vindene metalfolk, der således kunne modtage deres pris på en lille scene i selve salen. Lyset var også godt, og ligeledes de små intense koncerter fra The Psyke Projekt, Mercenary og Illdisposed. Slutteligt kom In Flames og gav en ganske fin fuldlængde koncert. Alt klappede simpelthen, eller det vil sige næsten, for lyden under koncerterne var måske ikke lige den allerbedste, og Banjo Simon’s "Se Min Kjole" indslag var måske heller ikke lige det sjoveste (og jeg er ellers fan af den tyk’ kines’), men så er det jo godt med baren, og dertil indrømmer jeg da gerne at jeg stod ret meget af aftenen. Ja, til tider virkede det faktisk som der blev kørt et helt separat show ude i forhallen, med kammeratlige håndgemæng og oppustelig diller… Største overraskelse i løbet af aftenen var helt klart da det originale Mercyful Fate (dog desværre minus King Diamond) kom og modtog en ærespris, hvilket naturligvis var helt på sin plads – hvem burde ellers få den? (i hvert fald i denne første omgang). Og at dømme ud fra publikums respons, var den pris sååå fortjent! Thumps up herfra til DMeA folkene for at kunne samle de gamle drenge, især trommeslager Kim Ruzz, som man ingen lyd har hørt fra i over tyve år. Mindre overraskende var det dog at allesteds værende Volbeat modtog prisen som årets live band, men igen, de gjorde det fandeme godt på Roskilde, så for mit vedkommende er det sgu helt ok. Havde til gengæld ikke regnet med at Satyricon ville løbe med prisen, årets internationale album, da "Now, Diabolical" velsagtens kan betegnes som et ret snævert album blandt de andre nomineringer. Men fedt at DMeA folkene tør tænke anderledes, og så selvfølgelig at Satyr selv var tilstede, for at modtage den fine titel. Alt i alt en fantastisk aften, og jeg mener seriøst at DMeA folkene godt kan tillade at være ovenud tilfredse med det flotte show, trods at der stadig er et par småting at arbejde videre med, men mon ikke de har hørt kritikernes røster? Glæder mig allerede til næste års DMeA!

Aftenens vindere:
Årets Metal Artwork: Raunchy - "Death Pop Romance"
Årets Metal Track: Submission - "Deathride to Escape"
Årets Metal Talent: Frameless Scar
Årets Metal Produktion: Tue Madsen for Raunchys "Death Pop Romance"
Årets Metal Liveband: Volbeat
Æresprisen: Mercyful Fate
Årets Metal Debutalbum: Submission - "Failure to Perfection"
Årets Internationale Album: Satyricon - "Now, Diabolical"
Årets Metal Album: Mercenary - "The Hours That Remain"

De Nominerede DMeA 2006:

Årets Metal Album
Illdisposed – Burn Me Wicked
Mercenary – The Hours That Remain
Raunchy – Death Pop Romance
Saturnus – Veronika Decides To Die

Årets Metal Debutalbum
Aloop – Global Crisis
Submission – Failure To Perfection
Ureas – The Naked Truth
The Arcane Order – The Machinery of Oblivion

Årets Internationale Album
In Flames – Come Clarity
Mastodon – Blood Mountain
Satyricon – Now, Diabolical
Tool – 10.000 Days

Årets Metal Track
Mercenary – Redefine Me
Submission – Deathride To Escape
Raunchy – Phantoms
Saturnus – Pretend

Årets Metal Produktion
Illdisposed – Burn Me Wicked
Mercenary – The Hours That Remain
Raunchy – Death Pop Romance
Saturnus – Veronika Decides To Die

Årets Metal Artwork
Illdisposed
Mercenary
Raunchy
Saturnus

Årets Metal Liveband
As We Fight
The Downward Candidate
Hatesphere
Illdisposed
Koldborn
Melted
Mnemic
The Psyke Project
Raunchy
Volbeat

Årets Metal Talent
The Downward Candidate
The Pickup
Dawn Of Demise
Nurse
Frameless Scar

Kommentarer (1)

JugsEater

Tidligere anmelder

Indlæg: 21

Absolut enig i at det var et

Absolut enig i at det var et fedt show! Må osse indrømme at jeg tilbragte en del tid ude i baren, men jeg nåede da at snige et par fede sets ind på nethinden. Fedt show, fedt at se gamle venner, og fedt med Jägermeister-tøserne!!!

Vi ses næste år....