The Psyke Project

The Psyke Project har i kølvandet på deres seneste opus, ”Dead Storm”, høstet megen anerkendelse og ros i pressen og det sidste job på deres netop overståede turné i Danmark var på Aalborg Metal Festival (i November, -red). Ved denne lejlighed hev heavymetal.dk fat i trommeslager Rasmus Sejersen og guitarist, og nyeste medlem, Christian Bonnesen. Den snaksalige duo fik herunder kastet nyt lys over seneste album, ”Dead Storm”, samt emner som turné-aktivitet og Internettets betydning for et band som The Psyke Project.

På den nye plade, "Dead Storm", har I anvendt nyt studie, Studio Fredman, i forhold til jeres tidligere udgivelser. Hvad betød det for resultatet?

Rasmus Sejersen (RS): De første tre plader optog vi hos Tue (Madsen) i Antfarm og de tre albums var en form for trilogi – der var et koncept omkring den måde vi lavede dem på og universet og artwork. Og da vi stod og skulle til at vælge nyt studie, følte vi os lidt som et nyt band – vi havde mistet et medlem og skulle til at have et nyt medlem. Og vores lyd var blevet meget mere tung og nærmest doom-metal nogle steder og så kunne vi godt tænke os at prøve et nyt studie og få en beskidt lyd. Og så gik vi efter det studie. De havde lavet en plade med Skitsystem, som har netop denne beskidte og store lyd.

Christian Bonnesen (CB): Ja, det er en rigtig massiv skive.

RS: Og så kontaktede vi Frederik Nordström fra Studio Fredman og han var klar på det. Og så blev det dét.

CB: Det var fantastisk, fordi han stolede virkelig på os. Vi fik lov til at lave alle ting hele tiden, selv når han gik, så kunne vi stå derinde og indspille. Og det hjalp meget for at vi kunne få prøvet ekstra ideer af o.s.v. Og det var dejligt.

Var det også sådan da I indspillede i Antfarm?

RS: Nej, i Antfarm havde vi et fast tidspunkt. Her indspillede vi fra ni om morgenen til seks om aftenen.

Fik I noget input fra svenske producere (Frederik Nordström og Henrik Hud) omkring indspilningerne?

CB: De var meget inde i det. De virkede som om, det var noget Frederik Nordström ikke rigtig havde haft med at gøre før. Det virkede som om han var glad for at lave det og så det som noget spændende. Han kom med ideer til guitar-effekter, trommer o.s.v. og vokal. Han var rent faktisk, både ham (Frederik Nordström) og Henke (Henrik Hud), det var fedt. Han gjorde hvad han skulle.

Har I ændret noget i sangskrivningsprocessen i forhold til de sidste par plader?

RS: Vi er meget glade for vores nye medlem for vi skriver meget kollektivt. Og med det nye medlem var det vigtigt at det var en person der også kunne indgå i det. Eksempelvis skal vi prøve alle ideer af. Og kritik skal være konstruktivt for ellers kan det være meget drænende. Vi kender masser af andre bands der kan have problemer sangskrivningsmæssigt p.g.a. egoer. Og vi er alle egoer i The Psyke Project. Så sangskrivningen er gået perfekt. Så kommer Bonne eller Mikkel med nogle fede riffs og så tager vi den derfra.

CB: Der er aldrig skrevet en hel sang, når man møder i øvelokalet – vi har nogle ideer og så tager vi den derfra. Det var lidt svært for mig at komme ind i det for der skulle ske meget; vi skulle skrive en skive og vi skulle på turne. Men på trods af vi havde så lidt tid til det hele synes jeg at vi fik lavet en god skive. Jeg er meget stolt af den. Og selve sangskrivningsmæssigt synes jeg at den giver mening. Det har vi virkelig brugt meget tid på den og vi har også diskuteret meget.

RS: En øver kunne sagtens være 12 timer øvning og så hjem til mig og snakke i fem timer, og skrive ned, tænke og filosofere over tingene fra øvelokalet.

Bruger i opsat gear i øvelokalet til at indspille på eller er I mere et traditionelt øvelokale-band?

RS: Det kommer an på, hvor vi er når vi laver numrene. I øveren indspiller vi det.

CB: Vi havde udstyr til at indspille på i forbindelse med denne plade men det har vi ikke længere. Men her må vi finde ud af noget. Det var ret rart at have det, så kunne man stå derhjemme og lytte til det og høre hvad der fungerer. Vi skrev på musikken stort set til vi gik i studiet.

RS: En dag gik mig og Mikkel i en stor brandert ind og lagde alle 2. guitarmelodier og det gjorde at det blev sindssygt fedt.

CB: Der er mange facetter i musikken og mange små ting der er blevet lagt ind.

RS: Martin hentede to svenske piger og fik dem til stønne i en intro. Det var meget sjovt, men kom ikke med på pladen.

Rasmus, hvordan har det været at være ny mand i bandet og hvordan har det været for jer at få en ny mand med i bandet og acceptere en ny person på lige fod med gamle medlemmer?

RS: Jeg synes Bonne passer perfekt ind i bandet. Det der gør det svært at komme ind i vores band er at vi er så pisse-gode venner og har kendt hinanden i sindssygt mange år. Nogle af os går helt tilbage til folkeskolen og har spillet musik siden gymnasiet. Men han passede perfekt sangskrivningsmæssigt. Han trådte lige ind i universet.

CB: Der har selvfølgelig været nogle ting, hvor vi har haft "clashes of egoes", eller hvad man nu skal sige, men jeg er rigtig glad for det. Med de bands jeg spillede i før var det meget mig, der lavede det meste og så komme ind i hele det her kollektiv, så kan det godt komme til nogle skænderier. Jeg var vant til at få ret hele tiden, og det fik jeg ikke i Psyke Project. Men vi fandt noget sammen, hvor vi alle sammen var tilfredse og det er fedt når det sker. Og på trods af at jeg ikke fik min vilje altid, så blev der altid lyttet til det jeg sagde. Så alt blev taget op til efterretning ellers havde det ikke fungeret. De er jo en enhed og det hårde er så at blive en del af det og det syntes jeg også jeg er efterhånden og jeg har været med lidt over et år efterhånden.

RS: Han fik også gave den anden dag – en pakke cigaretter, der var pakket pænt ind og jeg fik skrevet et kort til. Men det er hårdt. Knægten er 22 og gå ind i et band, for selv om vi er nogle festaber, så er vi også sindssygt seriøse. Og til at skrive et album så bliver det, det vigtigste for os i vores tilværelse. Det er det vi tænker på og arbejder på og få et så godt resultat som muligt. Og det har Bonne jo set og det kræver en god psyke og jeg var nervøs for om vi ville knække ham. Vi snakkede i bandet om, hvordan vi skulle håndtere det her, fordi han er så ung. Men han har klaret det perfekt.

CB: De sagde de ville bryde mig ned og bygge mig op.

Hvordan er det gået med danske turné med The Burning? Dette er jo sidste dato på jeres turné.

CB: Jeg har tænkt mig at feste, som var der ikke nogen dag i morgen. De er jo nogle flinke fyre og vi gået godt i spænd med dem. Det er jo altid svært at tage på turne med et band man ikke kender, så det kan godt være lidt akavet. Men der gik altså ikke særlig længe og så var vi bare kammerater og så kørte det som det skulle.

RS: Det jeg har været mest positiv over touren, der er at vi også er begyndt at tiltrække flere metal- og dødsmetalfolk. Folk der er faldet vores musik, fordi vi er blevet mere doom og tungt. Og det synes jeg er positivt, at det ikke kun er hardcore segmentet. For vi lytter selv meget til dødsmetal. Jeg lytter eksempelvis meget mere til Immortal end hardcore-bands.

CB: Det er jo så black, he he

RS: Jeg lytter mere til blackmetal end hardcore-musik.

Hvordan kom det i stand at det lige blev The Burning at I skulle turnere med?

RS: Det var mig der snakkede med vores booking-bureau tilbage i starten af året. ’Vi skal ha’ et band at toure med? Hvem skal det være?’. Og så kom vi frem til The Burning og det går meget godt for dem i Jylland, så de ville kunne "benefitte" os og vi ville kunne "benefitte" dem noget i Københavns-området og de har en tung lyd og så kendte vi dem lidt – de er jo nogle flinke drenge.

Har I kørt det som en co-headliner tour?

RS: Ja, men det er blevet til, at vi er blevet hovednavn. Nogle af spillestederne har bare skrevet The Psyke Project plus support og det har været lidt ærgerligt. Vi har fået kommunikeret godt ud og touren er blevet taget rigtig godt imod. Så det er et perfekt band at tage på tour med. Jeg håber vi også kommer ud og spille i Europa.

Apropos Europa – har I nogle planer om at turnere med den nye plade i udlandet?

RS: Vi er gang med at blive booket til noget som stadig er på tegnebrættet, men det bliver i det nye år. Vi har lige signet med et stort engelsk selskab – det er ikke blevet offentliggjort endnu, men det er på grund af albummet, og de sidder nu er i gang med at booke og det bliver som support for større acts – vi kommer ikke til at headline. Vi skal bygges op så at sige.

I har jo prøvet at spille i udlandet før, hvordan har det været?

RS: Ja, vi har prøvet at spille egentlig ret meget i udlandet i perioder, men nu er det lidt næste niveau. Og for at nå næste niveau kræver det at man skal ud med lidt større bands.

CB: For at folk skal se os.

RS: Så det er ret spændende for os.

CB: Det er ret græsrodsagtigt at man skal ind og bevise at vi er noget der er værd at lytte til og se på. Det er jo sådan man får lyttere og købere.

RS: Vi er parat til at droppe arbejdet, hvis der kommer det rigtige. Og så er det bare af sted. Vi har taget for mange tours, hvor det har været for hårdt arbejde.

Har de tidligere tours været med en mere Do It Yourself-attitude ?

RS: Ja. Det er sindssygt sjovt, men også meget meget hårdt, så kan man stå i Köln og så er der 5 betalende.

Det går vel også kun til et vist niveau? Så behøver man vel mere hjælp?

CB: Ja, det er jo det. Det er også det at man nødvendigvis ikke har et sted at sove hver aften o.s.v., så det er sindssygt meget stress. Hver ny dag er der 1000 ting, der skal tages stilling til. Det er ved at ændre sig nu.

RS: Vi har været på nogle forskellige booking-bureauer. Det ene var vi stærkt utilfredse med – de bookede to koncerter på et år. Det andet gik bankerot – og så har vi stået i et vakuum – også p.g.a. albummet og andre ting, og vi har så haft muligheden for at kunne forhandle. Folk har gerne villet have os på, men vi har været bundet af nogle gamle aftaler, som heldigvis udløber nu, der så gør at vi har kunnet træffe det rigtige valg. Og så må vi se – det er jo en hård branche. Man kan jo ikke leve af det, så det er rent eventyr.

CB: Desværre betaler det ikke regningerne.

Rasmus, hvordan har du oplevet det fra jeres første plade til nu, at musikbranchen har ændret sig? Er det blevet hårdere?

RS: Et meget godt eksempel er at vi var på tour i 2005 eller 2006, der turnerede vi i England, spurgte alle folk hvad vores Myspace var. Det sjove var at vi havde en gammel Myspace-profil. Dengang havde det slet ikke den "impact" i Danmark overhovedet på det tidspunkt. Den måde vi startede med det første album var at lave demoer og dele promoer rundt. Og det blev efterhånden overflødigt. Det vendte vi tilbage med omkring "Dead Storm", fordi jeg arbejder i branchen og jeg har indset at streetteams det er det der fungerer. Internettet og produktionerne gør at der er rigtig mange gode bands derude og folk er lynhurtige til at vælge fra. Og hvis folk har valget mellem bands indenfor en genre kan de godt have svært ved at åbne op for det. Medmindre de får stukket en CD i hånden. Så vi gik tilbage til at lave promoer igen og det har vi ikke gjort på de to forrige albums. Det har givet en rigtig god effekt at gå at dele promoer ud til metal-koncerter.

CB: Når folk har noget fysisk er de nødt til at tage stilling til det. Helt mentalt er det en helt anden ting. Fordi hvis man er inde på Myspace er der et fuldstændig overflod af ting du kan vælge o.s.v. Og det gør også lidt at folk der lytter til musik nu om dage ikke bruger så meget tid på at lytte som de gjorde før i tiden - der købte man en skive og så smed man den i og spillede til at lortet ikke virkede længere og til at man kunne alle detaljer på den. Der er simpelthen for meget valg og det er jo effekten af at alt er blevet tilgængeligt online. Det er selvfølgelig lidt en skam, men hvis man har musikken i hånden og har noget fysisk, så er det der forskellen er.

I bruger jo også en masse tid og penge på at få et ordentligt produkt, og så er det også lidt synd at præsentere musikken via en halvdårlig streaming-kvalitet på en Myspace-profil?

CB: Ja, det er jo en skam, men man må ty til de virkemidler der er. Og der er Myspace jo ret godt selvom det har mistet lidt momentum for Facebook har jo næsten taget over, så man får jo ikke længere ret mange kommentarer derinde længere. For de eneste kommentarer man får er fra folk der vil promovere deres eget. Så ved at Myspace er blevet så stort har det også mistet sin sjæl. Og det er lidt en skam. Det er trods alt meget godt til at komme ud med musikken.

RS: Mange folk i branchen tjekker bands ud på Myspace. Det pladeselskab jeg arbejdede på fandt bands på Myspace.

På denne tour har I også haft en del forskellige danske supportbands med. Hvilke af disse har I egentlig lagt mærke til?

RS: Helt klart Crocell. Jeg er meget positivt overrasket over det band og jeg synes det er sindssygt fedt. Det er noget af mit danske yndlings-metal lige pt. Jeg glædede mig til at høre dem og jeg kendte dem ikke inden vi spillede med dem. Men var lidt skeptisk inden – sådan er jeg bare. Og blev derfor meget positivt overrasket.

CB: Jeg synes at Scarred By Beauty, som vi spillede med på The Rock, klarede det meget godt på trods af deres unge alder. Rigtig dygtige. Og Angrified fra Odense – det var ret godt – tidligere medlemmer af Stomped. Men det var sgu helt i orden. Men personligt er jeg ikke den store metalfan og især når man spiller koncerter o.s.v. og render rundt med tømmermænd, ondt i hovedet o.s.v., så er det ikke altid man lige har lyst til at se alle de andre bands, men det har jeg gjort lidt af en indsats for at få det gjort den her gang. Og det har jeg været glad for, men jeg er som sagt ikke den store metal-lytter. Metal i en live-situation plejer ikke at tiltale mig. Når jeg tager til koncerter er det mere sådan noget støj-rock og rock, men det er meget rart at komme ud og se nogle metalkoncerter. Det man kan lægge mærke til med support-bands er at de ikke er særlig store navne endnu, men der er virkelig meget kvalitet over det – det virker som om det ikke bare er noget … Folk er begyndt at få en identitet her i Danmark. Hvor man før i tiden så alt for mange bands der lød som hinanden, så synes jeg at der er direkte "hooks" med bands nu. Og det synes jeg er rart. Det er rart at folk tænker lidt over den musik de laver.

RS: Og ikke bare lyder som idolerne. Jeg oplever også at bands spørger mig mere til råds om hvordan man visuelt bygger en god presse op og det var ting som jeg selv gjorde, da jeg ikke selv vidste hvordan man greb det an. Man fik fat i telefonnumre og kimede de rigtige folk ned og lærte på den måde. Og det bliver man simpelthen nødt til.

Afslutningsvis fik de to gutter fra The Psyke Project nævnt at de begge ser meget frem til Danish Metal Awards i januar måned, hvor bandet er nomineret i flere kategorier og ikke mindst fordi Meshuggah er hovednavnet til eventen.