Vildspor og vildskab
Det samme øjeblik jeg havde sat mine ting fra mig i presseteltet, lykkedes det mig at fare vild på vej til Gehenna i et mislykket forsøg på at skyde genvej. Alligevel fandt jeg frem til Copenhells efter min mening absolut bedste scene, tidsnok til at opleve skoven give genlyd af Throwes dansksprogede, blackened hardcore. Den blev fremført uden unødige sidespring, og der er ikke nogen tvivl om, at den københavnske kvintet tog jobbet alvorligt.
Koncerten var, med deres egne ord, et højdepunkt, og fra første nummer blev der spillet, som om fanden selv stod på spring i kulissen med bæltet i hånden. Det kom de mange fremmødte til gode, der fra start til slut blev hamret i gulvet uden så meget som et håndtryk til hilsen. Det virkede på mig, som om der var en gensidig forståelse af, at vi altså var kommet for at høre musik og hygge os i solen, så selvom musikken var alt andet end hyggelig, var der ingen tvivl om, at både band og publikum glædede sig over at være til stede.
Energi og engagement
Forsanger Kim Rock tog turen rundt på scenen i bar mave, med den mængde krudt i røven der er påkrævet, når den primære ingrediens i ens musik er hardcore. Resten af bandet holdt tungen lige i munden og var leveringsdygtige i både guitarlir, midtempo blastbeats og hardcorens rytmiske tæsk. Den rustne backingvokal gik godt i spænd med Kims hidsige snerren, og jeg følte mig på ingen måde ført bag lyset af deres varebetegnelse. Deres respektive måder at udtrykke sig verbalt på gik godt i spænd med hinanden og skabte en interessant dynamik, der klædte deres musik.
Lydmæssigt var der fra min udkigspost ikke meget at brokke sig over, men guitarerne druknede lidt i det øvrige lydbillede, der blev domineret af trommerne. Trommeslager Carsten Steinecke spillede, som om folk var døve og i øvrigt skulle nå hjem til aftensmaden, så i bund og grund gjorde det mig absolut ingenting, at det var lidt højt, for det var stadig skarpt spillet. Den til tider skrantende lyd var ikke deres skyld, og der var lang vej endnu til decideret problematisk.
Sortsværtet skovtur
Jeg ved dog ikke, om det var, fordi det var tidligt på festivalens første dag, og folk derfor ikke endnu var fulde nok til at slippe tøjlerne, men en god del af publikum var i hvert fald ikke generte. Den uhellige treenighed bestående af wall of death, crowdsurf og circlepit manifesterede sig under trækronerne til tonerne af et band, der gav alt, hvad de overhovedet havde i sig. Throwes og mit bekendtskab er stadig i de tidlige faser, men efter dagens koncert kan det være, at det er dem, jeg tænker på først, næste gang jeg trænger til et stykke med sortsværtet hardcore.
Sætliste:
Aerosol Jesus
Myriader
Mørke
Liv Æder Liv
Kvaler
Livslede
Between Breaths
Hvileløs
Ødelæg Dig Selv
