Fra thrash til død til Copenhell
På deres udgivelser har Crypta indtil videre primært fremstået som et yderst kompetent, men også rimelig generisk dødsmetalband. De er fra Brasilien og udspringer af thrashbandet Nervosa, der, som mange nok husker, gæstede Copenhell sidste år. Kernen i bandet er trommeslager Luana Dametto samt bassist og forsanger Fernanda Lira, som i 2019 begge smuttede fra Nervosa for at danne deres eget dødsmetalband. Siden da er det blevet til to albummer, begge på Napalm Records, og da Crypta er et uhyre aktivt band, var det allerede deres fjerde besøg i Danmark, da de indtog Pandæmonium-scenen lørdag eftermiddag.
Skabt til at optræde
’Indtog’ er i øvrigt et yderst rammende ord. Fra første sekund stod det klart, at her var et band i en topform, som kun heftig turneaktivitet kan skabe. Sjældent har jeg set en gruppe hæve sit niveau fra udgivelse til scene så meget, som de fire brasilianske kvinder gjorde på Pandæmonium denne eftermiddag. Nogle mennesker er bare skabt til at stå på en scene, og Fernanda Lira er utvivlsomt en af dem. Først og fremmest havde hun et skønt growl med en tydeligt snert af blackskrig ind over. Black metal gør som bekendt alting bedre, men hos Fernanda får det den velkomne effekt, at man tydeligt kan høre, at det er en kvinde, der growler. Samtidig spiller hun levende og solidt på bassen, men mest af alt var hun bare en fantastisk performer med en eminent og smittende tilstedeværelse.
Sammen med den fantastiske trommeslager Luana, der konstant og ubesværet leverede forrygende fills, løftede de to Cryptas optræden til et nyt niveau for os, der indtil videre kun havde oplevet dem på plade (eller hvordan vi nu indtager vores faste dødsmetaldosis). For vel er gruppens to guitarister teknisk superdygtige, men deres bidrag tenderede stiløvelser og blær og savnede lidt substans. Crypta har så heller ikke helt den mængde fede riffs, der skal til, for at det for alvor bliver spektakulært. Til gengæld har de et solidt greb om mange af genrens vigtigste konventioner. Især i ”Lord of Ruins”, sættets klare vinder, fik vi suveræne eksempler på fræsende tempo, det tunge, det tekniske og ikke mindst det melodiske. ”Dark Clouds” satte tempoet endnu højere op, mens ”Lift the Blindfold” viste, at gruppen rent faktisk har, hvad der skal til for at skabe memorable riffs.
Klassisk Copenhell-oplevelse
’Er det overhovedet tilladt at have det så sjovt, når man spiller dødsmetal?’ spurgte jeg mig selv, mens jeg for 27. gang tog mig i at beundre Fernanda Lira, en af Copenhell årgang 2024’s absolutte topperformere. Gu’ er det da så, er det klare svar naturligvis! Når de brasilianske kvinder, præcis som salig Chuck Schuldiner, ovenikøbet fremviste en så tydelig kærlighed til traditionel heavy metal, ja, så har man den perfekte opskrift til en klassisk Copenhell-oplevelse.
Sætliste
“The Other Side of Anger”
“Poisonous Apathy”
“Lift the Blindfold”
“The Outsider”
“Lullaby for the Forsaken”
“Stronghold”
“Trial of the Traitors”
“Under the Black Wings”
“Dark Clouds”
“Shadows Within”
”Lord of Ruins”
”From the Ashes”
