Photo by / Sara Lindbæk
Aftenen var en oplevelse, som jeg havde glædet mig virkelig meget til, da de fleste nok har fundet ud af, at progressiv metal er helt min ting. Sidst jeg så Between The Buried and Me (herefter omtalt BTBAM), var vist tilbage i 2015, hvor de også indtog Lille VEGA. Jeg er ved at have set dem en del gange nu, ja, knap halvdelen af de gange, de har været i DK siden 2012, og hver eneste gang glæder jeg mig helt absurd.
En særlig aften med BTBAM i fokus
Denne koncert var et anderledes arrangement, end hvad jeg tidligere har oplevet med bandet. De har for nyligt udgivet konceptalbummerne Automata I og Automata II (2018), men de havde ikke taget disse med på tour som sådan. I stedet var vi blevet lovet en form for medley-oplevelse af BTBAM’s materiale fra 2002 op til i dag, og det var lige netop, hvad vi fik.
Dét, BTBAM og progressiv metal i den grad understøtter, er muligheden for skabelsen af et flydende univers, hvor lyd, stemning og følelse glider sammen til én enhed. Hvilket nok også er grunden til, at prog oftest er baseret på koncepter. Det er dog utrolig svært at tage ét koncept og mikse det med et andet. Men det var præcis, hvad BTBAM formåede at gøre torsdag aften. Der var naturligvis passager fra den helt gamle musik, som var meget anderledes end den nyere, men alt i alt var sammensætningen af sætlisten helt fænomenal, når musikken spændte over næsten 20 års visioner, erfaring og udvikling.
Tommy Giles Rogers, forsanger i bandet og et af kun to originale medlemmer, udtalte på aftenen, at de har lavet opsætningen for at komme ud at spille nogle af de numre, som ikke bliver optrådt med så ofte. More of Myself to Kill” (2002) har den helt rette blanding af stille passager og progget melodisk vanvid og var det perfekte eksempel på, hvor BTBAM kommer fra. ”Voice of Trespass” fra bandets nyeste skive viser derimod deres musikalske erfaring og udvikling, især gennem de spøjse og finurlige, ja, nærmest lettere cirkusagtig lyde, som de inkorporerer i deres numre. Især “Mirrors” og “Obsfucation” fra pladen The Great Misdirect har en del af disse elementer, hvilket, i samspil med de jazzede elementer, er netop det, der gør BTBAM til noget helt særligt inden for den progressive genre.
En oplevelse for livet
Aftenen var et unikum af en oplevelse, som jeg ikke tror, at vi nogensinde får lov at opleve igen. Derfor var jeg også rigtig glad for at deltage. Det undrede mig dog, at så få var mødt op til aftenens gak og løjer, men det er naturligvis svært at få folk til at betale for ét enkelt band uden opvarmning, når vi bevæger os i en ret nichepræget genre. Der var et hav af fans, som kendte til de fleste af numrene, og det var utrolig skønt at se – trods det lille fremmøde – at alle deltagende gav den gas og var helt igennem på sammen med BTBAM.
Der var kun et enkelt lille hik i løbet af aftenen, hvor der var et teknisk problem med trommerne, men det gjorde kun aftenen endnu mere speciel, da bandet efter lidt snak om god kaffe og dejligt køligt vejr i Danmark begyndte at spille en lille improviseret passage, mens vi ventede. Jeg har kun tilbage at sige, at jeg håber, du var der, for ellers missede du en prog-oplevelse for livet!