Mandag aften den 14. januar havde et endnu ikke færdigrenoveret Amager Bio valgt at lægge gulv til Amorphis' europæiske tour. Med sig havde de taget en special guest i form af svenske Soilwork, og som opvarmning var valget faldet på Nailed To Obsurity fra Tyskland og det fremadstormende metalcoreband Jinjer fra Ukraine. Koncerten var perfekt timet, da Amorphis' seneste album ”Queen of Time” netop var blevet annonceret som årets internationale album 2018 af heavymetal.dk.
Derfor var det også med høje forventninger, at jeg drog ind mod hovedstaden for at opleve min første Amorphis-koncert på dansk jord. Bandet havde som sagt valgt at invitere Soilwork med som co-headliner, og også dette band havde et nyt album med i form af ”Verkligheten”, som høstede 9 flotte kranier fra vores anmelder. Med denne stærke lineup var banen kridtet godt op for en underholdende aften i København. Desværre måtte koncerten med Nailed To Obsurity vige pladsen for interviews med Soilwork og Amorphis, så aftenen startede ud med Jinjer for mit vedkommende.
Jinjer (support)
Fantastisk udstråling overskygget af dårlig lyd
Ukrainske Jinjer har gennem de sidste par år turneret ganske meget i Europa og vores kongerige har da også haft æren af et besøg eller to. Denne gang var det som opvarmer og det har desværre en pris, da et opvarmningsband sjældent får tid til at lave lydprøver. Jeg fornærmer vist ikke noget ved at sige at denne lydprøve havde været en god ide for hold da op en gang mudret lyd vi blev udsat for. Bandet som ellers kom ind med en god energi og en kick ass udstråling, blev i den grad lad i stikken af lydmanden som ikke virkede til at vide hvad han skulle stille op med den voldsomme vokal der sidder på sangerinden Tatiana Shmailyuk. Hendes stemme skiftede mellem at overdøve resten af bandet til nærmest at være ikke eksisterende. Det var ikke værdigt at Jinjer blev spist af med så dårlig lyd, for det var ikke deres indstilling der fejlede noget og de prøvede virkeligt at få publikum op i gear hvilket lykkes, da de skabe en mindre mosh pit under de sidste to numre. Da tonerne til Jinjers store hit ”Pisces” bragede ud i salen gav det et stort jubelbrøl hos publikum, det var uden tvivl det nummer de fleste havde håbet på, men desværre så blev dette fantastiske nummer også druknet i en elendig lyd. Jeg håber at Jinjer får en mulighed for at indfri mine høje forventninger til dem i den næstmest fremtid, for jeg tror at en koncert med en rigtig indstillet lyd ville gøre en sådan koncert til et brag. Så mon ikke vi lige skal stikke til Copenhell og foreslå at de booker dette talentfulde band.
Jinjer får 6 kranier for deres anstrengelser på trods af lyden.
Soilwork
Soilwork satte autopiloten til, men trykkede speederen i bund til sidst
Svenske Soilwork har igennem årene sat deres spor på den melodiske dødsmetalscene, og med deres nyeste album ”Verkligheten” har de atter bevist, at de kan være med i toppen. Bandet har leveret intet mindre end 11 studiealbums, og lige siden de udgav det meget roste album ”Stabbing the Drama” tilbage i 2005, har de været en fast del af min playliste.
Soilwork var således tredje band på scenen. Væk var de små trommesæt, bannerne var hængt op på bagvæggen, og drengene fra Helsingborg gik på scenen til stor jubel. Soilwork startede ud med "Arrival" fra deres nyeste album, slog hurtigt over i to numre fra albummet ”Stabbing the Drama”, mens resten af koncerten var en god blanding af nyt og gammelt. Bandet startede stærkt ud med god energi og drive fra scenekanten, men langsomt gik gassen af ballonen, og det smittede også af på publikum. Det medførte, at enhver form for mosh pit langsomt døde hen, og der kom simpelthen hurtigt til at mangle noget energi og spillelyst fra bandet. Forsanger Björn "Speed" Strid forsøgte at tale publikum op med det klassiske spørgsmål, om vi ville have, at han skulle tale svensk eller engelsk. Publikum besvarede hans spørgsmål med et rungende SVENSK, men han forsatte resten af koncerten på engelsk?
De skal dog have den ros, at de evner at veje stemningen i salen, for det var lidt som om, at de lige satte tempoet op, og den aggressive attitude kom tilbage på scenen. Om det kom for sent, er jo altid en smagssag, men det betød i hvert fald, at de sidste tre numre blev smasket ud i ansigterne på publikum med masser af saft og kraft. Heldigvis for det for ellers var koncerten gået hen og blevet lidt af en fuser.
Bandet sluttede af med nummeret ”Stabbing the Drama”, og selvom koncerten nok aldrig kommer til at være i top 10 over liveoplevelser nogensinde, så satte Soilwork et godt punktum til sidst. På baggrund af den gode slutspurt, så får de 6 kranier.
Amorphis
Fantastisk lyd, energi og attitude
Det finske hovednavn Amorphis var taget på turné for at promovere deres seneste udspil ”Queen of Time”, og selvom vi her på siden har kåret albummet til årets internationale album 2018, så var det et lidt kedeligt fremmøde, der mødte bandet. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke ved om det var på grund af ombygningen i Amager Bio, eller om folket bare var blevet hjemme i dynerne denne råkolde mandag aften. Men salen var kun pletvis fyldt, hvilket heldigvis ikke virkede til at gå Amorphis på.
De finske drenge gik på scenen og gav den fuld smadder fra start. Sjovt var det at opleve den store forskel på beklædning, der var i bandet. Forsangeren var som altid iført læder, vest og patronbælte. Bassist Olli-Pekka Laine lignede en, der skulle spille sammen med Steel Panther med sit store pandebånd, og guitarist Tomi Koivusaari kunne spille sammen med Parkway Drive med sin ærmeløse t-shirt og korte frisure. Men et er at se forskellige ud, noget andet er samspillet mellem bandmedlemmerne, og sidstnævnte sad sgu lige i skabet.
Sætlisten var præget af numre fra den nye skive, men ellers fik vi lidt blandede godter, og som min sidemakker gjorde mig bekendt med, så var der mange perler mellem. Min erfaring med Amorphis skal siges at være sparsomt, men live leverede de fandeme varen denne aften. Selvfølgelig var der skønhedsfejl undervejs, men bandet anført af forsanger Tomi Joutsen gav os en på opleveren. Når man lytter til musik, så vil der altid være delte meninger omkring kvalitet osv. Så selvom jeg personligt ikke er den store Amorphis-fan, så må jeg lette på hatten, for det var sgu en fed koncert. Dog burde lydmanden have dæmpet keyboardet en smule, da lyden var stillet lidt for højt. Det ødelagde dog heldigvis ikke helhedsindtrykket for denne aftens hovednavn, for resten af instrumenterne var indstillet perfekt.
Publikum virkede også en smule sløve under denne koncert, der aldrig fik skabt den helt store fest på gulvet. Det var i hvert fald ikke på grund af mangel på energi fra scenen, men måske det bare ikke var den store moshpit-aften denne mandag?
Amorphis gav os 14 numre og lukkede og slukkede med ”House of Sleep”. En fed aften sluttede af lidt i midnat, og tilbage var kun en råkold hjemrejse med et godt minde i bagagen.
Amorphis får 8 kranier for en forrygende indsats.