Vinylbanner

Interview med Gabestok

Gabestok Gabestok by Adriana Zak

For en måneds tid siden udgav Gabestok ep’en På Herrens Brakmark. En udgivelse vi i Detektoren var ganske godt tilfredse med. I den anledning tog vi en snak med dem om, hvorfor de er inspireret af små 800 bands, hvor seriøst de tager sig selv, og hvad Gabestok er for en størrelse.

I har rumsteret i den danske undergrund i nogle år efterhånden og også
udgivet en fuldlængde sidste år. Men for dem der ikke kender jer, kan I
så præsentere jer selv?

Vi er en duo, som har eksisteret i en 5-6 år efterhånden. Fleep håndterer guitar, vokal og ind i mellem keys, mens DØ slår på trommer.

Gabestok udsprang af, at vi et par år forinden havde arbejdet på noget mere konceptuelt musik med en sidste kammerat, som vi aldrig fik indspillet færdigt eller hevet ud af øvelokalet. Ideen med Gabestok var og er en mere umiddelbar og processuel tilgang til at lave musik. Det må godt være lidt mere uslebent og råt i udtrykket, så længe det er energisk.

Foruden at være et strafferedskab så er gabestokken et fuldstændig grotesk billede på absolut tvungen selvudstillelse. Der er noget fascinerende ved trodsighed, når det manifesterer sig i absolut pressede situationer. Du ved, kig pøblen i øjnene og spyt igen! Det er med andre ord også et navn, som vi tog til os dengang for at få skubbet vores musik ud af øveren og give interesserede mulighed for at lytte til det, som vi nu gik og rodede med.

Der er ingen tvivl om, at I spiller black metal, men man hører også nogle
mere rockede og punkede riffs på ep'en. Hvad er jeres
inspirationskilder?

Inspiration kan komme mange steder fra. Det kan godt være svært sådan helt præcist at konkretisere, hvilke bands som rent faktisk manifesterer sig i vores lyd. Vi lytter begge til meget forskelligartet musik rent genremæssigt. Men danske Dogmatist er nok ikke til at slippe uden om. De sparkede fandeme røv! Derudover er vi jo et stort gruppepul af bands, som vi fortsat bliver inspireret af og ikke mindst fordi man er vidne til deres proces fra demo til færdigt resultat: Blot & Bod, BRODER, Fanebærer, Jordslået, Lesion, Vaabnet, Alucarda, Ærekær og en satans masse flere.

Det, at vi i større eller mindre udstrækning er ansatte i servicefag, når vi ikke spiller vores musik, er også en forplantningsdygtig grobund for evige vredesudbrud. Man bliver sjældent videre optimistisk på den menneskelige race, når man skal servicere folk, det er helt sikkert.

Men sådan en hurtig tankestrøm: Amebix, tidlig Sepultura, good old Metallica, Motorpsycho, Nirvana, Tom Petty, Sweet, Type o' Negative, Paradise Lost (i særdeleshed 'Gothic'), Motörhead, Brian Eno, Tau Cross, Voivod, Neu!, Kraftwerk, Frank Zappa, Black Sabbath, Spacemen 3, Gene Clark, Spidergawd, Volahn, Gary Glitter, Electric Wizard, Mercyful Fate, King Diamond, Yes, The Body, Satan's Satyr, Doom, Burzum, Stranglers, Shit and Shine, Hellhammer, Comus, Elton John, The Residents, Thee Oh Sees, Oneida, Bathory, Darkthrone, Uncle Acid & the Deadbeats, Forbidden Temple, Sexdrome, Sleep, High on Fire, Frisk Frugt, Andreas Führer, 16 & 35 mm-film, New wave of British Horror, erotiske 70'er film, Jan Svankmajer, David Cronenberg, Roger Corman-produktioner, Leone, Corbucci, Argento, Bava, Fulci, Martino og alle de dejlige italienske western- og gialli-mestre. Roadmovies, Vincent Price, Peter Cushing, Christopher Lee, Charles Bronson, selvtægtsfilm og 80-90'er film med god sfx – a la Stuart Gordon-, Brian Yuzna-stilen.

Black metal er jo ofte en genre, der tager sig selv meget alvorligt, men
I tilgår den med en god portion og ironisk distance. Hvorfor?

Man kunne vende spørgsmålet om: Hvorfor tage sig selv meget alvorligt? Det er vist bare den måde, som vi er. Vi har nok i nogle perioder en temmelig misantropisk og makaber tilgang til tilværelsen, som vi håndterer bedst i form af humor. Det virker mest naturligt for os. Men altså, der er ikke nogen ironisk distance til noget som helst, når vi øver eller spiller live. Dette er nok nærmere tilfældet, når vi kommunikerer på Facebook, som vi af ikke særlig velovervejede grunde er en del af. Men man har jo tabt på forhånd, hvis man forsøger at virke ekstremt selvhøjtidelig på fjæsen og alle sociale medier for den sags skyld.

I er, sammen med en del andre danske black metal-bands, en del af
sammenslutningen Korpsånd, hvilket måske giver nogle associationer til indercirklen af den norske black metal i 90'erne eller franske Les
Légion Noires. Hvad indbefatter det at være en del af denne
sammenslutning?

Det var og er hovedsagligt en forholdsvis fælles tilgang til hvilken slags black metal, som vi kan lide – og i større grad hvilken slags black metal vi absolut ikke kan lide.

Der er ikke noget manifest eller et decideret regelsæt. Retrospektivt så er selve Korpsånd-kompilationen et skæringspunkt, hvor vi mødte en del nye relationer og "fjender" blev til venner. Det skete i særdeleshed i og omkring Mayhem, hvor hovedparten af stadig eksisterende bands fortsat indspiller deres musik. Det er dejligt at dele øvelokale og spille med nogle af de andre på kryds og tværs. Det er både inspirerende og udfordrende. Men jeg tror ikke, at der nogen i gruppen, som bruger så satans meget tid på at tænke på Korpsånd længere. At lyttere og enkelte nyhedsmedier benytter Korpsånd i opslag og artikler er helt fint for mig. Det er vel bare en ret enkel måde at guide læseren i en beskrivende retning. Gabestok er nok et odd choice i Korpsånd-regi, da vi er knap så genreorienterede som flere af de andre bands i flokken. Men vi deler forkærligheden for en aggressiv, stikkende og skrallet "i-dit-fjæs"-produktion. Behag og ubehag går hånd i hånd. Vi perverterer én lytter ad gangen, så at sige.

Hvis I skulle fremhæve det nummer eller den ting på ep'en, I er mest
stolte over, hvad skulle det så være?

Vi har det lidt anstrengt med hensyn til ordet stolthed. Det kan være svært at se sin egen musik udefra. De nuancer og forskelligheder, som man tillægger ep’ens skæringer individuelt og som helhed, de er nødvendigvis ikke så satans store for lytteren. Men jeg synes alligevel, at vi har fået fire forholdsvis forskelligartede sange til at fungere i et samlet hele. Dette skyldes ikke mindst Jesper B. Hviid, som har stået for at optage, mixe og mastere vores lyd siden EP II. Han skaber en rød tråd i vores rod, som vi ikke altid er i stand til. Vi ville have svært ved at få vores sange ud over kanten uden ham.

Personligt er mit (læs: DØ) højdepunkt, at Fleep spiller en solo i sidste del af 'Imens du sov', men det får du nok ikke ham til at sige.

I beskriver selv ep'en som et bindeled mellem jeres to demoer og
albummet. Hvorfor mente I, der var behov for dette bindeled?

'På herrens brakmark' er optaget, skrevet og produceret til bånd. Den lyder markant bedst på bånd, synes vi selv. Den er mere rå i udtrykket. Foruden introdelen er der ikke brugt særlig meget synthz eller andre virkemidler foruden guitar, vokal og trommer. Vi er lidt tættere på et råt basetrack ligesom på demoerne. Modsat demoerne så er de ikke indspillet på nedslidte bånd på Fleeps firespors, så den lyder ikke helt så meget af et ulækkert øvelokale som 'Demos', der blev udgivet på Hævngær for et par år siden.

Hvilken oplevelse med Gabestok har indtil videre været den største?

Festival of Endless Gratitude-koncerten var virkelig en god oplevelse. Vi havde ikke spillet mange koncerter på det tidspunkt, og vi adskilte os en del fra festivalens andre navne. Men der var nysgerrige ører, og det var, som om den koncert ligesom lagde grundlaget for, hvordan vi synes, at en optimal Gabestok-koncert skal være.

Ellers synes jeg helt generelt, at noget af det bedste ved Gabestok er, at kendskabet til os har taget den tid, som det skal. Vores musik har spredt sig stille og roligt, uden at vi har presset det ned over hovedet på folk.

På trods af vi stadig må vente på, at der bliver åbnet op for koncerter
igen, har I så allerede nu nogle planlagt?

Vi skal spille til Aalborg Metal Festival d. 5-7. november. Sidst vi spillede i Aalborg var på 1000Fryd for ganske få mennesker, så det bliver over dejligt at komme derop igen. Ellers er der kun planlagt et par private koncerter de næste måneder frem for at ryste koncert-støvet af os. Forhåbentlig kan vi få arrangeret lidt flere koncerter, når der (forhåbentlig) bliver åbnet mere op på koncertfronten igen til sensommer.

Hvad er næste musikalske skridt for Gabestok?

Vi havde glædet os til at spille på både Roskilde Festival og Metal Magic. I stedet har vi booket tid til indspilning af vores nye plade her i starten af juli. Den næste fuldlængde bliver lavet med samme hold som sidst: Jesper B. Hviid optager igen, Morten Damsgaard laver artwork og Henrik Houmann tegner logo. Sangene er stort set på plads, og det visuelle diskuterer vi lidt frem og tilbage. Forhåbentlig kan vi udgive pladen i starten af det nye år.

Vi flyttede fra en bunker-øver og ud til Mayhem for et halvt års tid siden. Der er en langt bedre klang i det nuværende øvelokale, så enkelte af de nye skæringer spiller en anelse mere på dette. Af samme årsag går tempoet overordnet set en anelse langsommere, så du bliver nok sat på en prøve! Ha-ha. Der er stadig plads til at forbedre og arbejde på den lyd, som vi dyrkede på 'TRE'.

Herudover har Fleep netop indspillet noget rimelig lurvet musik, som stikker lidt i retningen af noget ambient dungeon synthz møder dark wave og triphop. Det lyder lidt hen af et soundtrack til en erotisk film produceret af nisser. Den onde slags.

DØ har netop færdiggjort 'EP II' med Guldsjakal og satser stærkt på at få indspillet første udgivelse med Discipel henover sommeren.

Hvor er Gabestok om fem år?

Gabestok er et band og ikke et projekt. For os betyder det, at Gabestok ændrer sig, ligesom vi selv gør over tid. Femårsplaner ligger langt fra den måde, som vi tænker og agerer på. Forhåbentlig har vi fået skrevet og indspillet en masse musik, spillet flere koncerter i nogle flere byer og til flere festivaler. Måske laver vi noget musik, der lyder radikalt anderledes end det, som vi laver i dag. Der ville i hvert fald være noget tilfredsstillende over at stikke langefingeren et godt stykke op i røven på de typer, som sværger én specifik genre.

Mange tak for jeres tid.

Right on! Tak for at sprede stokken.

Tilføj kommentar