Beyond Twilight

Beyond Twilight

Beyond Twilight har med deres seneste åbenbaring af et metalværk, ”Section X”, fået skabt sig pæne overskrifter og anmeldelser med på vejen, og midt i dyngen af velfortjente roser stillede bandets danske mastermind, Finn Zierler, sig til rådighed.

Som det første spørger jeg efter en udredning omkring det lyriske aspekt på "Section X".

Finn Zierler (FZ):Til hvert album laver jeg en storybook, som i virkeligheden samler alle sangene i en enhed. Jeg synes at det er en større udfordring at skrive konceptplader. De storybooks jeg skriver er tredimensionelle. Handlingen på "Section X" er temmelig omfattende og sofistikeret, jeg kommer ind på det om lidt. 1. dimension; storybook'en og lyrikken er en blanding af fiktion og virkelighed og man kan læse, forstå og forholde sig til den som en historie og intet andet. 2. dimension; - hvis man graver dybere ned i teksterne vil man finde en masse ting som man kan relatere til i det virkelige liv og det hele tager en ganske anden drejning og oplevelse ved lytning og læsning af albummet. 3. dimension er meget personlig, der er mange små detaljer, tal, sætninger, symbolikker etc. som relaterer til mig på en personlig måde - jeg gemmer mig med andre ord i konceptet. Endnu en drejning. Selve handlingen er som følger: En vis mand har kortlagt menneskets hjerne. Vi bruger kun en tredjedel af hjernens kapacitet - manden har ikke alene fundet hjernens hemmeligheder, men også hvordan man kan overføre dem (tanker, drømme, visioner etc.) til resten af hjernen som vi ikke bruger. Han starter med at lave en klon af sig selv. En klon han kan styre, kontrollere og få til at adlyde med et stof, kun han ved hvad er, som han selv har opfundet og som han har gjort den afhængig af. Hvis ikke klonen får sit stof dør den. Manden overfører som det første Einsteins hjerne i klonens hjerne. (Einsteins hjerne er bevaret i virkeligheden). Klonens viden er nu en sammensætning af to personers. Og manden kan opleve klonens viden virtuelt igennem en maskine i hans laboratorium. Alt klonens visdom kan han således overføre til sig selv. Hvad han ikke ved er at hans egen hjerne som følge deraf udvider og udvikler sig i nøjagtig samme takt og på 99 % samme måde som klonens. Han bliver grebet af tanken om viden og begynder nu at stjæle dele af kendte "store" menneskers hjerner. Og opdager snart at både hans og klonens evner stiger. Han kan således forme sig selv til f.eks. verdens bedste musiker, politiker, hvad som helst, et menneske med super evner der kan styre verden. En gigantisk magtkamp opstår mellem klonen og ham selv. Han får en svaghed for ondskab som han ser som det smukkeste i verden. Og han lader det spire og gro i sig selv - han bliver uhyggelig gennemsyret forskruet og ond. Hans magtbegær stiger ham til hovedet og han begynder nu ikke alene at stjæle dele af folks hjerner, men også at overtage dem, samtidig med at han doper klonen for at være den overlegen. Han har nu evner til at levitere sig selv ind i andre menneskers kroppe overtage hele eller dele af deres hjerner og manipulere dem som dukker eller opleve deres liv og viden gennem dem eller med dem. Han kan se gennem folks øjne - høre gennem folks ører. Indtil han forlader dem, så falder de døde om. Han bliver besat af sine evner af seksualitet at være kvinde at kunne udforske kvinders seksualitet, at være i kvindekroppe. Han bliver i det hele taget besat af seksualitet og møder sin sjæleven hvor han finder livets sjette nøgle i sadomasochisme, kærlighedens, seksualitetens og perversionernes fuldendthed. Han vender tilbage til livet som mand, da han har kortlagt dette. Og har fundet seksualitetens altoverskyggende magt i sadomasochisme. Kort efter tager han livet af klonen, da den er blevet en for stor trussel mod hans magt, i en seance hvor han selv (i kvindekrop), har forført klonen. Og med ét begynder hans liv at smuldre, en verden af smerte, ture gennem helvedes forgårde, og han kan se sig selv langsomt men sikkert blive opløst og gå i forfald. Det er her han realiserer, for sent, at uden sjæl kan mennesket ikke bestå og han dør den mest smertefulde død noget menneske er blevet udsat for. Til sidst lukkes dørene bag ham, og han står i intetheden.

heavymetal.dk (HM):
Det lyder jo som en rimelig omfattende historie, så nu kommer bogen og filmen vel som det næste!?

FZ:
Det er faktisk ikke engang løgn, hehe. Jeg arbejder i øjeblikket på de visuelle storyboards, budgetter osv. Jeg håber at filmen bliver en realitet, men jeg kan ikke sige det med sikkerhed endnu. De folk jeg arbejder med er en motion art grafisk designer fra Tyskland, en grafisk designer fra England og en grafisk designer fra Sverige. Derudover er jeg i gang med at iværksætte et samarbejde med et dansk produktionshold til de scener, der skal skydes med kamera.

HM:
Jeg krydser fingre for at projektet bliver en realitet, for der er da gods nok i selve handlingen til at bære en film – ingen tvivl om det. Derudover kunne jeg godt tænke mig at opleve bandets teatralske musik på de skrå brædder, men der har tidligere været noget knas omkring dette – grundet noget ustabilitet i besætningen. Jeres amerikanske sanger, Kelly Carpenter, synger også i Outworld – så hvad er de konkrete planer for live jobs?

FZ:
Ja det er rigtigt. Outworld er Kelly's lokale band i Texas, men det giver os ingen problemer med de aktuelle planer. Det der skete med Jørn Lande var en slags naturlig proces. Vi smed ham ikke ud og han forlod heller ikke bandet - det løb bare ud i sandet. I dag er vi stadig venner. Men Jørn vidste fra starten at vi ville have en stabil sanger og det var de forhold vi var enige om da han kom med i bandet. Ikke noget med en projektsanger, men et fuldtidsmedlem. Han fortsatte dog med at lave andre projekter som Yngwie Malmsteen, hans solo projekt, Masterplan osv. Det hele blev bare ligesom for meget og vi kunne ikke stå og vente på ham. Selvfølgelig er vi skuffede over Jørn, for han levede på ingen måde op til de aftaler vi havde lavet. Personligt kan jeg da heller ikke skjule at selvom jeg synes han er en helt fantastisk sanger, så er hans måde at eksponere sig selv i Heavy Metal, pop grand prix metal og lignende, heller ikke lige det jeg synes er det fedeste - og det passer på ingen måde sammen med Beyond Twilight. Allerede et par måneder efter releasen af "The Devil's Hall Of Fame", havde vi nogle uheldige oplevelser. Vi skulle spille på 'Summer Rocks' festival med Slayer, In Flames, Manowar, vi skulle spille i Italien med Metallica på en anden festival og vi var også booket på ProgPower festivalen. Vores navn var/er stadig på de plakater, men Jørn kunne ikke administrere hans kalender, så vi spillede aldrig de jobs, eller noget job for den sags skyld - kedeligt men ikke desto mindre sandt.

HM:
Ja, det må du sgu nok sige – mage til skuffelse skal man da lede længe efter. Herefter lister jeg en ordentlig smøre af til Finn Zieler, om hvordan jeg selv opfatter de to albums, og deres åbenlyse forskelligheder, idet at "Section X" er mere progressiv i forhold til den mere tunge og straight ahead debut, "Devil Halls Of Fame". Ingen tvivl om at begge albums har en stor plads hos mig, men "Section X" vinder dog på dens mange facetter, yderpunkter og musikalske iderigdom, samt ikke mindst Kelly Carpenters sublime vokal præstation. Det viser sig at min samtale partner deler meget den samme opfattelse!

FZ:
Du har faktisk næsten selv ramt lige i nåleøjet. Altså, "Devils Hall Of Fame" var sådan meget midtempo og doomy, og skrevet med nogle meget store flader henover – hvorimod "Section X" er mere kompleks, aggressiv, hurtig og teknisk. Der sker simpelthen meget mere i musikken herpå, men selvfølgelig er der plads til vokalerne, musikken har bare udviklet sig.

HM:
Jeg kan forstå at du skriver musikken på papir i form af noder, hvilket nok er lidt mærkværdigt i forhold til de fleste andre som jammer tingene frem med en guitar i hænderne. Nu er dit hovedinstrument så godt nok keyboard, men jeg synes tit at musikken virker riff baseret. Jeg kunne derfor godt tænke mig at vide hvordan du tænker, opfanger og kreere musik?

FZ:
Hmm, jamen det er en større proces. Denne her gang startede jeg med at skrive på mit loft, som jeg byggede om til et helt sort rum – og her kunne jeg så sidde og skrive, helt uforstyrret af mobil telefoner osv. De kompositioner jeg lavede inspirerede mig til at skrive noget i story bogen, hvilket så igen inspirerede mig til at skrive noget mere musik – og så kunne jeg godt se at det hele begyndte at tage en form, som var meget mørk og dyster. Der begyndte at komme noget paranoia og skizofreni, hvilket jeg godt kunne tænke mig at udleve og prøve at forstærke på en eller anden måde, eller i hvert fald at opfange det univers. Så tog jeg til London, hvor jeg levede på gaden, og gik rundt i gaderne om natten, for ligesom at opfange den der følelse af frygt – og så forsøge at oversætte det til musik og kompositioner. Det var et langt ude projekt, som også fik adrenalin parameteret til at banke helt oppe i det røde. Næste projekt bestod i at skrive under vand, jeg havde snakket med nogle fri dykkere, som forklarede noget om at hvis man opholder sig under vand i et længere stykke tid, er det ligesom man dykker ind i et andet bevisthedslag. Her på jorden kan vi selv styre og kontrollere, men under vand er man i et andet element hvor man ikke længere er herre, om man så må sige. Så hele det der univers kunne jeg godt tænke mig at prøve om natten, og i nummeret "Portrait F In Dark Waters" synes jeg også man kan hører hele fornemmelsen af hvad det er.

HM:
Det vil så sige at din egen opfattelse af kunst bedst skabes på et vis grundlag af ekstremer?

FZ:
Helt sikkert, det er i hvert fald den måde jeg fungerer bedst på. Det er lidt som en skuespiller der sætter sig ind i en rolle, og lever sig ind i personen. Men det er klart at det er lidt underligt, da man lever i en anden tid hvor man skriver pladen, og så efterfølgende igen når man indspiller den.

HM:Og apropos det at indspille, så kan jeg se at I har fået Jacob Hansen (præsentation unødvendigt, red.) med som ekstra guitarist i bandet!

FZ:
Ja, og det er vi meget lykkelige over, for vi havde gennem et stykke tid (i bandet) snakket om at mange af arrangementerne kræver to guitarister, hvis vi skal ud og spille live. Og den eneste jeg sådan kunne komme i tænke om at ville have med, var Jacob – p.g.a. Invocator og hans produktioner.

HM:
Har du tidligere arbejdet sammen med ham? Kan nemlig ikke selv huske om han havde en finger med på den første ("Devil’s Hall Of Fame").

FZ:Nej, jeg har faktisk aldrig arbejdet med ham før, men jeg ringede til ham og han var bare på. Så det gik meget hurtigt og var meget enkelt egentligt. Jeg synes han giver numrene lidt ekstra kant, og tilføjer dem noget af hans personlighed.

HM:Det er jo meget rart, og så har du også fået en god producer oven i hatten der!

FZ:Ja, og vi har snakket lidt om, om vi skulle kigge lidt på den side af det også på den næste plade. "Section X" er indspillet i tre forskellige studier – vi lavede bas og rytme guitar ovre hos Jacob, som han havde stor indflydelse på hvordan kom til at lyde. Keyboards blev lavet hjemme i mit studie, og tog det videre til Tommy Hansen’s studie (Jailhouse Studios, red), hvor vokalerne og korene blev lavet af Jacob og trommerne af Tommy. Det hele er blevet samlet hos Tommy Hansen til allersidst, i noget der ligner et mareridt, fordi vi var ude i omkring 500 spor pr. sang. Det var lidt af en udfordring at få det mikset, og til at lyde godt. Men vi er alle rigtig glade for resultatet.

HM:Nu vil du nok ikke kunne undgå at lave noget i dit eget studie, men vil det ikke være nemmere næste gang at samle hele baduljen i ét studie? Det lyder lidt kaotisk at skulle samle trådene fra tre forskellige steder.

FZ:Hehe, det har været meget kaotisk, så vi har snakket om at placere det i ét studie næste gang. Denne her gang ville vi prøve at samle det bedste fra hvert studie – Jacob er hamrende god til at lave rytmeguitarer og bas, Tommy har et studie som er bygget til trommer, med den rigtige akustik og de rigtige mikrofoner. Herhjemme i mit eget studie kan jeg så sidde og sysle med nogle ting også. Men næste gang tror jeg vi vil gøre det anderledes, fordi vi denne gang kørte i hold… noget med at lave noget om dagen i den ene ende af landet, kører tilbage om aftenen i den anden ende af landet, og så køre tilbage igen om morgenen...

HM:Ja, det lyder som om at Hr. Zierler har fået betalt nogle bropenge i den gode sags tjeneste. I den forbindelse kunne det måske være interessant at høre hvad det er for nogle succes kriterier bandet arbejder med – vi snakker jo ikke ligefrem et band der lefler for Voice Tv eller MTV!

FZ:Jeg vil sige det sådan, at vi har nogle forhåbninger om at ramme de mennesker som er musik entusiaster. Hele den side af det overfladiske er vi absolut direkte modstandere af. Vi håber at kunne fange de mennesker, som bruger musik til andet end noget der kører i baggrunden. Sådan rent hit mæssigt er vi fløjtende ligeglade.

HM:Hvilken slags musik lytter du selv til?

FZ:Jeg lytter til alt fra rock, klassisk, intellektuel pop, jazz, heavy metal og mere ekstrem metal. Hvis jeg skal proppe navne på kunne det være Tori Amos, Mike Patton… alt muligt blandet.

HM:Nogen sidste kommentar, her på falderebet?

FZ:Ja, det har jeg faktisk, og det kan måske nok lyde som en kliché et eller andet sted – men jeg vil gerne personligt takke de fans som har støttet os gennem tiden. Det er fire år siden vi sidst lavede en plade, og jeg kom ud for et trafik uheld og skulle begynde at træne mine fingre op igen. Men al den support og støtte der har været under de der fire år, har virkelig betydet meget. Så en hjertelig tak herfra.

Kommentarer (1)

rocknroll

Indlæg: 1

Den mand er jo fantastisk!

Den mand er jo fantastisk! hvad mere kan man sige?

Tilføj kommentar