Bag scenen: Interview med Eivør

Eivør af Rolf Meldgaard Eivør af Rolf Meldgaard

Tirsdag den 22. oktober fangede vi Eivør efter et lydtjek til en snak i Trains backstage-lokaler, hvor live-bassist Mikael Blak også var til stede. Tjek også vores fulde reportage fra dagen

Hvordan er turnéen gået indtil videre?

Eivør: Ved du hvad, den er gået SÅ godt. Over alle forventninger faktisk. Hvor længe har vi været af sted?

Mikael Blak: Cirka tre uger. Vi har spillet 17 koncerter indtil videre. Det føles ikke som tre uger

Eivør: Nej tiden er fløjet af sted. Det er en meget intens turné, vi er på. Vi spiller koncerter hver evigt eneste dag. Vi har på en eller anden måde forberedt det rigtig godt, inden vi tog af sted. Som du så i dag, så har vi korte lydtjek, vi er godt forberedt. På den måde, så kører det bare godt på skinner. Vi har nydt det meget. Det er også den største turné, jeg har lavet indtil videre, og så er den også udsolgt. I hvert fald det meste af den. Det er optur, det må jeg sige.

Hvordan forløber en typisk turnédag for dig? (Som eksempelvis dagen her på Train)

Vi ankommer typisk med nightlineren om natten eller tidligt på dagen. I dag ankom vi om morgenen på et tidspunkt. Jeg vågner sidst, (Griner), jeg er den, som er bedst til at sove. Men når jeg vågner, så står jeg op. Så har man ”get-in” typisk klokken 12 ved spillestedet. Så kan man komme ind på spillestedet og få et bad og opfriske sig lidt og blive klar til dagen. Ret hurtigt efter det, så er der line-check på scenen. Tit så er der interviews efter det. Derefter spiser vi. Resten af tiden fokuseres der på showet og på at blive klar til at spille en koncert. De sidste halvanden til to timer kan jeg godt lide at have fred og ro og komme i det rigtige mindset til aftenen. Tit når man er færdig med spille, så har man en ”strict curfew”, hvor man skal være ude på et eller andet tidspunkt, eller bussen skal køre, fordi man skal nå hen til næste steds get-in.

Når du kigger tilbage på din karriere, som er meget lang, havde du så forventet og troet på, at du ville stå, hvor du gør i dag og laver den type musik, som du gør nu?

Nej, det vil jeg ikke have forudset på nogen måder. Tit føler jeg, at jeg har levet flere liv indenfor musikverdenen. Jeg har været igennem mange faser og rejser i min musik. I dag er resultatet af alle de forskellige ting, som jeg har været igennem. Det synes jeg godt, man kan høre i min musik. Det er ligesom en sammensmeltning af det, jeg har lavet, i de 25 år, som jeg har været i gang. Min drøm var altid at være musiker, og at jeg skulle kunne leve af det. Det var ikke en drøm om at blive verdensberømt eller i den bane. Det var mere, hvis jeg kan leve af det her, så er jeg glad.

Nu kommer du fra Færøerne, jeg tænker, at det også er en stor drøm at have, når man kommer derfra. I og med scenen er så lille, så er det svært at komme til at leve af det der. Man kan jo knap nok i Danmark.

Nej nemlig. Jeg husker det som, at da jeg var en ung pige og havde den drøm, så virkede den meget sløret og langt væk. Men på en eller anden måde, så har skabelsen af musikken været drivkraften i det, som jeg har lavet. Så har det ene ført til det andet og stille og roligt taget mig uden for Færøerne, selvom det ikke var så nemt på det tidspunkt, hvor jeg startede. Jeg er meget ydmyg og taknemlig for, at jeg kan få min musik længere ud i verden.

Er der nogen sange fra Enn, som har været særligt fede at fremføre live?

Ja, det er så fedt, du spørger! Fordi det kan man ikke forudse, inden man tager på en turné med den nye plade. Man ved aldrig. Man kan jo ikke forudse, hvilke af numrene, som bliver gode live. Man holder jo af alle numrene fra den nye plade, man har lavet. Men så oplever man, når man spiller live, at der er nogen af numrene, som bare er virkelig sjove at spille. Der har det faktisk været titelsangen ”Enn” fra pladen, som har været en af vores favoritter. Jeg tror, at vi alle sammen i bandet elsker, når vi er nået til den i sætlisten. Så bliver vi ekstra glade.

Den er også meget dragende, fortryllende og storladen i lyden.

Ja, den har en meget atmosfærisk stemning. Det har sådan en hård nerve. Et beat, som bare kører og riffs, og ja, alt det der. Den er dejlig fri. Når man har lavet pladen, så er det meget produceret, men når man skal spille live, så vil man gerne, at musikken er levende, og at den ikke er fastlåst i bestemte ting. Man vil gerne have mulighed for åbne døre, hvis en sang gerne vil lidt længere mod ”the edge” (griner). Så der sker tit mange spændende ting, når man spiller sangene live, synes jeg, som man ikke lige havde forudset.

Har der været nogle særligt højdepunkter på turnéen indtil videre, som har været ekstra mindeværdige for dig?

Der har været en del særligt fede oplevelser. Den, jeg kommer i tanker om nu, er i Paris, hvor vi spillede på et fantastisk spillested. Og så Warszawa. Det er de største shows, vi har spillet på turnéen, og det var bare så elektrisk. Stemningen var så høj, og det var fantastiske publikummer, men det er svært at pille en oplevelse ud, men lige nu står de to som mine højdepunkter.

Er der så nogle danske shows, som du husker tilbage på som særligt mindeværdige? Du har lavet mange forskellige shows her, så spørgsmålet er vel, om der er nogle af dem, du husker som en vild oplevelse?

Hvis jeg skal tænke sådan bare kort tilbage, så synes jeg, det var en meget vild og anderledes oplevelse at spille på Copenhell. Det var en meget anderledes oplevelse her i Danmark, end jeg har været vant til. Jeg har spillet meget på sådan nogle mere kulturelle steder, som DR Koncerthuset. Så at spille på Copenhell og have et så fantastisk publikum foran en, som gav så meget tilbage. Det var en utrolig smuk og vild oplevelse. Men ellers danske shows...ja, jeg har spillet mange gennem årene.

Jeg sad selv og kiggede historikken igennem. Det er godt nok blevet til mange forskelligartede shows. Alt fra jazz-festivaler, højskoler til den, jeg selv var inde og se i DR Koncerthuset med ”Viking – Et Symfonisk Vikingetogt”.

Det er meget ”diversed”, det som jeg har haft gang i. Det at spille med symfoniorkester er noget helt særligt. Det at spille noget mere niche-agtigt som film-scores (The Last Kingdom, God of War spillene), det har en helt speciel stemning over sig. Det var meget sjovt at være med til.

Har der været nogle særlige fan-interaktioner på turnéen, som du tager med dig hjem og husker på?

Jeg har efterhånden, gennem årene, fået en meget dedikeret fanbase. Der er mange af dem, som rejser ”med os”, som har været til alle shows på turnéen. Det er ret vildt at se de samme ansigter, som står på forreste række hver aften. Jeg ved ikke, hvordan de gør, og hvordan de rejser, men de kommer altså rundt og hører alle koncerterne. Det, synes jeg, er det vildeste nogensinde (Griner)

Ved du, hvor de fra?

Ja, jeg ved, nogle er dem fra Schweiz også er der Barcelona, og ja lidt forskellige steder i verden, og det er ret vildt. Ellers har jeg bare nydt at møde mine fans på turnéen. Jeg plejer at gå ud og signere næsten hver aften. Altså når der mulighed for det, så går jeg ud efter showet og hilser på folk. Det er altid, på en eller anden måde, skønt at komme ud til folket. Jeg kan godt lide mennesker og at møde dem bagefter, det er skønt.

Egentligt skulle mit lille interview til reportagen stoppe her, men en pludselig indskydelse kom til mig. I 2023, var jeg nysgerrig efter, hvorfor Eivør, som altid har kørt uden label, valgte at få et label og endda ved Season of Mist, som er mest kendt for metal, selvom de blandt andet har Heilung på selskabet.

Inden vi slutter helt af, så angående Season of Mist, som du er ved nu. Hvad fik dig til at hoppe over på det label og tænke: ”Der vil jeg gerne være”?

Ja altså, nu har jeg i mange mange år været selvstændig på den måde, at jeg ikke rigtig har været på noget label, og jeg har lavet alt selv med et godt team af folk rundt om mig, som jeg med årene har stablet sammen. Men nu, med dette album (Enn), så var jeg lidt nysgerrig efter, om jeg måske skulle tænke på at finde et godt label, som kunne matche mig. Jeg synes altid, det har været svært at finde et godt label, hvor jeg kan være. Fordi på en eller anden måde, så er jeg svær at arbejde med (Griner), jeg er er svær at sætte i bås. Derfor har det også været svært at finde det rigtige label, men så mødte jeg Season of Mist gennem Heilung, som jeg turnerede med i flere måneder. Vi blev jo alle sammen rigtig gode venner, og jeg mødte deres label, som var Season of Mist. Vi havde nogle gode snakke. Jeg havde en masse andre labels i tankerne, men det endte så med, at jeg syntes, at Season of Mist føltes rigtigt. Selvom jeg ikke er metal-artist, så kunne jeg godt mærke en passion fra deres side og på en eller anden måde, så matcher vi bare rigtig godt. Jeg havde allerede lavet pladen, og de gav mig 100% kreativ frihed, som betyder alt for mig.

Ja, det er lidt apropos det, du sagde, med at være svær at rumme som person. Det er nok meget vigtigt med et label, at de netop giver dig den frihed.

Ja, at labellet kan lide den musik, som du laver. At de ikke skal stå og pille ved musikken, som du laver. Det var nok hovedfaktoren til, at det føltes rigtigt for mig at arbejde med dem. De gør også deres ting rigtigt godt, og er meget passionerede, og det betyder også rigtig meget for mig. Så det er bare utroligt skønt.

Jeg havde tænkt på, om de kunne finde på at sige, ”At nu skal du lave musik, som har sådan en nordisk klang”, som du jo har på de nyeste plader. For det har Heilung, og det har Eihwar.

Jeg tror, at det kunne man godt have forestillet sig, de ville sige. Det behøver de nok ikke, da musikken (Eivørs) allerede har den nordiske ingrediens i sig helt naturligt. Den plade, jeg har lavet (Enn), havde lidt af hvert. Den har lidt mere ”Nordic Noir”-klang, som bor meget i min musik, men måske også lidt mere nerve, end nogen af mine andre plader.

Den har i hvert fald lidt mere intensitet synes jeg.

Ja, mere intensitet og større kontraster også. Så på en eller måde fungerer det samarbejde (Season of Mist) bare godt.