Wintersun - Time I

Time I

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Folk metal, Symfonisk metal
Spilletid:40.06
Antal numre:5

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 3,2/10 baseret på 5 stemmer.

Wintersun er et finsk metalband der startede ud med det eneste medlem Jari Mäenpäa.

På første plade fra 2004 spillede Jari alle instrumenter undtagen trommerne, som han fik en ven til at ordne. Fans af bandet har nu ventet hele 8 år på et nyt album fra deres side, og Jari har endeligt fået skaffet sig flere medlemmer, så nu spiller han blot guitar og synger til, mens det desuden er ham der komponerer og skriver lyrikken til sangene.

Wintersuns nye album er et sandt mesterværk. Det minder os om deres debut Wintersun, men uden at det ødelægger vores oplevelse af pladen. Pladen indledes med sangen "When Time Fades Away". Det er en melodisk sang der lægger ud med harpe, folkeagtige trommer og asiatiske melodier. Det er et stille men stadig kraftfuldt instrumentalnummer, der får lytteren på en mental tidsrejse. Sangen efter, "Sons of Winter and Stars", er et sandt mesterværk der på 13 og et halvt minut giver os musikalsk tilfredsstillelse ved hjælp af dets mange forskellige aspekter. Ligesom det første nummer på pladen, spilles der harpe i begyndelsen, så det virker som om det er en fortsættelse af "When Time Fades Away". Dog er dette nummer ikke instrumentalt, så vi kommer til at nyde Jaris unikke vokal det meste af tiden. Et andet fedt nummer fra pladen er "Land of Snow and Sorrow". Det indledes med længerevarende guitarriffs og diverse symfoniske elementer. Da Jari endelig begynder at synge efter de første to minutter, bliver man overvældet. Hans stemme er intet mindre en smuk. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at den sommetider virker guddommelig.

Generelt er albummet meget symfonisk og melodisk, selvom det tyder på, at det meste er lavet i et musikprogram med et MIDI-keyboard og ikke med et professionelt symfoniorkester i baggrunden . På trods af det lyder det fantastisk. Musikken er ikke ligeså melankolsk som på Wintersuns første album, men man kan sagtens mærke, at der er lagt følelser i musikken og teksterne. Måske er lyrikken ikke ligeså godt skrevet som den i f.eks. "Death and The Healing" fra Wintersun, som jeg personligt synes har det fedeste omkvæd og vers tekstmæssigt. Men jeg synes, at de har gjort det godt, og det er ikke til at spotte kliché i numrene. Dette er et album, som man absolut bør eje, uanset hvilken genre man er til inden for metal. Det eneste krav er egentlig nok, at du kan lide symfonisk og melodisk metal. Generelt er musikken nemlig ikke særlig hård eller voldsom. Det er klart at trommerne er vilde og lidt black/death metal inspireret i tempo og rytmer. Men Jari growler og skriger meget sjældent. Man kan sige, at han ligger på en grænse mellem råb, growl og 100 % rene vokaler. Det er muligt for han at komme op i de helt høje, næsten power metal lignende tonelejer, og hans stemme er yderst kraftfuld. Pladen indeholder i alt to instrumentalsange "Darkness and Frost" og "When Time Fades Away". Det er de korteste numre på pladen. De resterende numre er over 8 minutter lange, og derfor giver det god mening, at albummet ikke består af flere end 5 sange. Desuden har Wintersun sagt, at der vil blive endnu et Time album nemlig Time II.

"Sons of Winter and Stars" er den længste sang på Time I albummet. Nyd den nu!

Tracklist

  1. When Time Fades Away
  2. Sons of Winter and Stars
  3. Land of Snow and Sorrow
  4. Darkness and Frost
  5. Time

Kommentarer (5)

JohnDoe

Indlæg: 3

"Wintersuns nye album er et

"Wintersuns nye album er et sandt mesterværk. Det minder os om deres debut Wintersun, men uden at det ødelægger vores oplevelse af pladen."

Debut udgivelsen "Wintersun" har på ingen måde noget med Time I at gøre. De to udgivelser er så langt fra hinanden som noget overhovedet kan være, det er et faktum at Time I lever på symfoniske elementer - det gjorde "Wintersun" derimod ikke. De to udgivelser kan på ingen måde sættes op mod hinanden.

"Men jeg synes, at de har gjort det godt, og det er ikke til at spotte kliché i numrene."

Størstedelen af udgivelsen er kliché. Teksterne er skrevet som en omgang power-metal opkast, der er ingen dybere mening bag dem. Vokalen er heller ikke på nogen måde så intens som på debut-udgivelsen, desværre.

"Desuden har Wintersun sagt, at der vil blive endnu et Time album nemlig Time II. "

Forkert. Det er ikke noget med at der vil blive "lavet" et nyt album, derimod består Time II af de tracks der ikke kom med på Time I - man har simpelthen valgt at splitte det op. Derfor mener jeg også man bør kalde denne udgivelse for en EP og ikke et album.

"Musikken er ikke ligeså melankolsk som på Wintersuns første album, men man kan sagtens mærke, at der er lagt følelser i musikken og teksterne."

Melankoli mener jeg er benyttet fuldstændig forkert i denne her sammenhæng. Der er intet melankolsk over denne her udgivelse, det lyder som en omgang udskidt Japansk techno med et strejf af power metal.

"Hans stemme er intet mindre en smuk. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at den sommetider virker guddommelig."

Atter engang må jeg svinge sandhedens klinge over en af udtalelserne, fordi jeg mener på ingen måde, at hans stemme er guddommelig. Den er derimod svagere end den plejer, og det er endda i studiet. Der er ingen følelse bag ved det og ordene ryger bare ud, der er ingen dybere mening.

Kort og godt er dette album et stort kaos, hvor den manglende balance mellem instrumenterne og de ufatteligt ringe tekster dominerer. Time I er en stor fejltagelse.

JohnDoe gav Wintersun - Time I 2/10.

Emilie Marie Bregendahl

Emilie Marie Bregendahl

Tidligere anmelder

Indlæg: 11

Jeg synes Time I er en enorm

Jeg synes Time I er en enorm skuffelse. Der er ingen dybde i musikken, og det er som om at ikke engang Jari selv føler for det han laver. Dog kunne Time I sikkert lyde godt nok, hvis ikke var for den totale mangel på passion, det overdrevne (men mislykkede) brug af symfoniske elementer og tryllestøvs-lydeffekter, og vokalen, der er smidt igennem utallige redigeringsprogrammer, til den er fuldstændig intetsigende.

Det er selvfølgelig individuelt hvad man får ud af albummet, men personligt er det en af de mest skuffende udgivelser jeg længe har pint mig selv med.

Emilie Marie Bregendahl gav Wintersun - Time I 2/10.

skadiadi

Tidligere anmelder

Indlæg: 1

Jeg kan se, at der er stor

Jeg kan se, at der er stor forskel på brugernes vurdering og min, og det kunne da tyde på, at det ikke kun er en smagssag.
Selvom jeg altid vil foretrække Wintersuns første plade over denne, mener jeg overhovedet ikke, at "Time I" skuffende. Det er dog tydeligt, at der er blevet lagt for mange forskellige symfoniske melodier oveni hinanden, og det får til tider musikken til at lyde rodet. Efter at have set ekstramaterialet fra "Time I" er det nemt at bekræfte, at Jari har givet den lidt for meget gas med de symfoniske elementer. På debuten "Wintersun" var hvert enkelt instrument også mere gennemtrængende. Musikken var mere enkel, og det var bl.a. med til at gøre det hele en smukkere oplevelse.

Debut udgivelsen "Wintersun" har på ingen måde noget med Time I at gøre. De to udgivelser er så langt fra hinanden som noget overhovedet kan være, det er et faktum at Time I lever på symfoniske elementer - det gjorde "Wintersun" derimod ikke. De to udgivelser kan på ingen måde sættes op mod hinanden.

Jeg mener godt, at man kan stille de to albums op mod hinanden. Selvfølgelig er det tydeligt, at Wintersuns første plade ikke var stoppet til med symfoniske elementer, men på visse punkter er stemningen i musikken nær identisk. Melankoli er der ikke meget af på "Time I", men jeg mener dog alligevel, at den er at spotte i nummeret "Land of Snow And Sorrow.

AuroricFlame

Indlæg: 1

Personligt er jeg enig i

Personligt er jeg enig i anmeldelsen, Time I er et mesterværk uden sidestykke i sig selv, ligesom Wintersun var, men skal ses som et separat værk med egen etos. Kan man lide den, vil man elske det, nej faktisk se på helt andre briller på alt andet musik. Wintersun er det ypperligste i metal for mig. Sørgeligt at de ikke besøger Danmark for tiden, og jeg kan desværre ikke tysk (måske skulle man flyve til Finland, de kan vel Engelsk?).

Jens Pallesen

Jens Pallesen

Tidligere anmelder

Indlæg: 15

Well jeg er desværre gået

Well jeg er desværre gået helt glip af Wintersun og deres første album, men har nu gennemlyttet begge album.

Time I er George Zamfir møder metal... med andre ord noget sovset symfonisk power metal.. Land Of Snow and Sorrow er dog mindre ringe... i momenter... Jeg har dog sjældenrt hørt noget så ringe som dette... 10% her fra

Jens Pallesen gav Wintersun - Time I 1/10.