Stemningsfuld finsk mørke og melodi på Moonsorrows nyeste skæring.
Mere black end folk – og tak for det!
Til april udgiver Moonsorrow sit nye album Jumalten Aika, der betyder noget i retning af Gudernes tidsalder. Pladen bliver den syvende fuldlængde, siden bandets start i 1995, og samtidig det første siden 2011. Finnerne begår sig i en genre i krydsfeltet mellem traditionel black metal a la Bathory og en mere folk-orienteret stil. Men frygt ikke ”folk”-betegnelsen, vi er gudskelov meget langt fra vederstyggeligheder som Korpiklaani og Alestorm, og hvad ved jeg. Folk-elementet møder vi i guitarens riffs, enkelte keyboardspor og de storladne baggrundskor, som heldigvis er tilpas langt tilbage i lydbilledet, så de ikke overtager styringen. Folkemusikken spiller en forholdsvist begrænset rolle, uden man mister fornemmelse af, at den er der. Tempomæssigt befinder vi os oftest mellem mid-tempo og et langsommere, slæbende tempo. Derfor klæder det bandet, og pladen som helhed, at de sætter farten op en gang i mellem, som f.eks. på det udmærkede nummer ”Mimisbrunn”.
Mørk, hedensk metal uden folk-fjollerier
De finske bands har en udpræget sans for at komponere mørk musik, ligesom de har en udpræget sans for melodier. Begge dele kommer til udtryk i Moonsorrows musik. Guitaristerne Sorvali og Harvilahti formår at indbygge typiske folk-melodier i deres dystre riffs, der ellers læner sig op ad black metal-riffing. Også harpen sniger sig ind flere steder og bidrager godt til den autentiske, oprindelige stemning. Udtrykket fokuserer altså langt mere på det oprindelige og hedenske, end på folkedansfjollerier.
Det lyder jo alt sammen meget godt, jeg savner dog reelle højdepunkter, og nogle hooks der kan fastholde opmærksomheden. Stemningen er god, og man kan ikke undgå at rocke med på numrene, men jeg synes det er svært at komme udenom, at numrene lyder lidt for ens. Det bliver faktisk en smule kedeligt i længden på trods af de egentlig udmærkede takter.
Er du til Falkenbach, Thyrfing, Bathory og den slags storladen hedensk metal, kan jeg dog anbefale at tjekke Jumalten Aika ud, for pladen er meget på bølgelængde med den slags bands. Karaktermæssigt er vi et sted mellem 6 og 7, men jeg lander på et 6-tal, da pladen bliver en tak for jævn.
