Døden er en dyd
New Yorker-dødsmetallerne med det genrebenægtende navn har siden 2019 gjort en død, undskyld, dyd ud af at spille knaldhamrende klassisk dødsmetal. Pladeselskabet skriver ligefrem, at bandet ’spiller ægte forpulet dødsmetal for rigtigt forpulede metal-freaks’ (min oversættelse). Det lyder næsten a la en vision med samme fandenivoldskhed som hos Pantera.
Volle Pulle!
En vision, Undeath indløser med samme indædte energi som de geniale texanere. Det står klart med ”Dead From Beyond”, der er en hæderlig åbner. Men det hele får en tand op på titelnummeret. Ikke engang det der band, hvor Tom Araya var frontmand, kunne have gjort det bedre, end Undeath gør det på nummerets energiske intro. Det er riff, der kradser belægningen af øregangene og tamper blodet ud i årerne. Og så kan det godt være, at bandet hedder Undeath, men man kan roligt fjerne ’Un’ ved basmellemspillet i ”More Insane”, der tydeligt vipper respektfuldt med hatten til forgængerne i Death. Inspirationen er hentet hele vejen rundt i metaluniverset. Soloen i ”Brandish The Blade” bringer Maiden-referencerne på bane, da den hiver twinleads og andre lækkerier ind. De tendenser bygger ”Sutured For War” videre på, der er klokkeklar traditionel død, men med riff, der klart er inspireret af Maiden. ”Bounty Hunter” kunne såmænd have været forfattet af almægtige Pantera. Det omkvæd er som skrevet af Dimebag. Smukt. Samme groove findes på ”Cramped Casketts (Necrology)”. Et fedt nummer, der dog skændes af genbrug af næsten ens trommefills.
Det havde ikke gjort noget med lidt mere spænd i Alexanders Jones’ aggressive brøleri. Som for eksempel LG Petrov, der havde noget mere sjæl. Men det er en detalje.
Lyden er knivskarp. Begge guitarer står skarpt, trommerne ligger helt oppe foran sammen med vokalen, og så er der kun bassen tilbage, der som vanligt kræver, at man lytter fokuseret for at få den med. Og med alt det, der sker på guitarfronten, er det en svær opgave.
Fest for alle pengene
Undeath spilder ikke tiden på lange introer eller forlænget spilletid. Det er 1-2-3-4-go! Knald på og tegneserieattituder. Ordet ’blood’ indgår 27 gange i teksterne, og her er så meget fis og ballade, eller DØD, at bandet på videoen til ”More Insane” skifter trommesættet ud med gravsten.
Jep, Undeath er et af de festlige indslag, der sammen med Necrot vil være et fantastisk par, hvis Copenhell skal have gang i festen.
