Der var engang som intet tidspunkt før

Begyndelsen på eventyret

Det er altid svært at snakke om folk metal, for det er en genre, som virkelig deler vandene, især i Danmark. Nogle synes, det er for fjollet med udklædning, fløjte og fællessang, og for andre er lige netop dette det tillokkende ved genren. TROLD er bestemt ingen undtagelse. Projektet er startet af Michael Lundquist, som nogle måske husker fra de tidlige dage i et andet folk metal-band, Svartsot. Michael har siden da forladt projektet, men tilbage står nu seks medlemmer klædt ud som fæle trolde, og med en stor portion spilleglæde og humor er de nu klar med deres debut. Og det er intet mindre end et mesterværk indenfor genren.

Tiden er inde til Troldenes nat!

Det første ved TROLD, som er værd at bemærke, er, at bandet ikke er faldet i den vante fælde, som mange andre folk metal-bands falder i ved at få fat i 1-3 musikanter, som spiller på fløjte/harpe/violin/drejelire, og lader disse udgøre det melodiske aspekt af musikken. Selvom disse instrumenter figurerer enkelte gange på pladen, er det melodiske lydunivers skabt af keyboardspiller Peter Rafaelsen, og uden ham tror jeg ikke, oplevelsen af TROLD havde været, hvad den er. Allerede fra intronummeret ”Der Var Engang…”, som fungerer som en indledning til ”Heksen”, er der skabt en stemning, som minder om en blanding af lydsiden fra en Tim Burton-film blandet med den gamle Karius og Baktus-dukkefilm fra 1955. Stor klapsalve til Peter for hans arbejde her. Det drilske og humoristiske element er åbenlyst i TROLD’s musik, dog uden at det bliver for plat. Eksempelvis til nummeret ”Røveren”, hvor musikken kunne passe ind til et afsnit af Bamses Billedbog, har man et smil på læben imens, og man fanges nemt i forsanger Astór Palssons tekstunivers. Endnu et medlem, man skal hæfte sig ved i TROLD, er netop Astór, for hans vokal er sublim hele vejen igennem. Der er en mesterlig teknisk kontrol over alt fra høje skrig til dybe growls. Desuden nøjes Astór ikke blot med at synge, men har en fortællende måde at berette sangene på, og der er på flere numre hakkende grin, som taler ind i den eventyragtige stemning.
 

TROLD viser på deres debut, at de ikke bare er en ”one trick pony” indenfor folk metal, for bedst som man tror, man har luret dem i deres mere klassiske folk metal-numre, eller deres mere legesyge, så kommer et nummer som ”Sensommerbålet”. Med gæstebesøg fra René Pedersen fra Mercenary er fællessangen pludselig i højsædet, hvor ”Sensommerbålet” fremover må være at betegne som folk metallens svar på Volbeats ”The Garden’s Tale” (hvor jeg personligt foretrækker Renés vokal over Johan Olsens!).

Are you not entertained?

Hvis du, kære læser, sidder tilbage og tænker på, om jeg mon har tabt sutten helt ved at tale om så tosset et projekt som TROLD, så lad mig endelig uddybe: Det er GODT! Metal kommer i mange afskygninger og størrelser, og man skal naturligvis være TIL folk metal-genren for at kunne være med i TROLD’s univers. Dertil er TROLD så sandelig også de nye konger, for selvom vi har udmærkede bands i Danmark indenfor denne genre, så står ingen på nuværende tidspunkt så stærkt og komplet som TROLD. Der var engang en trold, som sagde: ”Trolde har mange lag”, og det er også sandt for TROLD’s musik. Der er det storladne, det rolige, det melodiske, det brutale og det humoristiske.

Hvad fanden mere vil man have?

Det skulle da lige være mere af samme kaliber!