Tommy Ermolli  - Step Ahead

Step Ahead

· Udkom

Type:Album
Spilletid:47.04
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tommy Ermolli er en italiensk guitarist, som har en del erfaring fra forskellige bands, men "Step Ahead" fra 2009 er hans debutalbum som soloartist.

På dette album byder han på velspillet instrumental guitarrock a la Joe Satriani og Steve Vai med masser af metalliske elementer. Der er ingen tvivl om, at Ermolli er en dygtig guitarist, der kan fyre nogle imponerende soli af, og det gør han da også på dette album, men - og det kan jeg egentligt godt lide - der er faktisk lige så meget fokus på rytme og komposition som på blær.

Numre som "Enlightening Darkness", "Arrival" og "Taking Control" samt "Endless Space" er for eksempel hårdtslående og meget groovy tracks med masser af solide rytmeguitarriffs, ud over en masse leadguitar lir, selvfølgelig. Andre numre, som den titelnummeret og den akustiske "Magic" samt den lidt mørkere "Virtual Redefinition" er lidt mere mellow, men byder stadig på imponerende guitarspil og er ganske interessante at lytte til. Andre numre, som "Renewal" og den lystige "Joy of Illusion" er ganske opløftende men samtidig hårtslående.

Eftersom, Ermolli ikke har vokal på denne skive, så behøver han heller ikke at bekymre sig om vers og omkvæd og den slags, hvilket gør, at han kan komponere sin musik lidt mere progressivt, og det gør selvfølgelig musikken endnu mere varieret og interessant at lytte til. Man skal dog ikke forvente neoklassisk skalamaturbation i Malmsteenske dimensioner.

Alt i alt ganske imponerende og vellykket instrumental guitar-fokuseret rock/metal, som selv ikke-guitarister kan få noget ud af at lytte til.

Tilføj kommentar