Vinylbanner
Thunderblast - Invaders from another World

Invaders from another World

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Spilletid:56.34
Antal numre:12

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Thunderblast er et columbiansk metalband, som blev dannet under navnet Sidereal i 1999 (de skiftede til det mere metalvenlige navn Thunderblast i 2003), og, selvom dette er deres andet album, så har vi altså med et ganske rutineret band at gøre, og det kan høres på "Invaders from Another World", som byder på en blanding af traditionel heavy metal og tidlig power metal med speed/thrash metal elementer oven i hatten. Bandet har deres egen lyd, synes jeg, men man kan godt, bare for sammenligningens skyld, beskrive det som en blanding af Vicious Rumors' "Welcome to the Ball", "Trapped!" af Rage, "Spreading the Disease" af Anthrax og Iced Earths "Night of the Stormrider" med et hint af Iron Maiden. Med andre ord er "Invaders from Another World" et album, der byder op energisk og hårdtslående power metal med masser af kant men også masser af melodi og fængende guitar-temaer og omkvæd hooklines. Mange af numrene er uptempo og har trash/speed metal trommemønstre og indeholder også masser af thrash/speed metal riff hvilket kombineres med klassisk metal riffage og fængende power metal-omkvæd samt masser af guitarmelodier. Sangeren Felipe Machado Franco har en klassisk metal-stemme og leverer et overbevisende stykke arbejde fra ende til anden, og specielt i omkvædene går det hele op i en højere enhed. Guitarsoloerne er for det meste af en klassisk metalkarakter, hvilket passer Thunderblasts power metal-stil ganske fint, da den jo også indeholde mange andre elementer fra traditionel metal - og så er der, til min store glæde, masser af guitarharmonier og i bedste Maiden-stil i ganske mange af sangene også. Thunderblast er måske ikke altid helt originale på dette album, men det gør mig ikke noget. Produktionen halter måske også nogle steder, og det lyder som om, trommerne overstyrer nu og da, men det er heldigvis ikke noget, der forstyrrer lytteoplevelsen synderligt meget. Thunderblast blander thrash/speed metal, power metal og traditionel metal på "Invaders from Another World", og det hele går op i en energisk og fængende larger-than-life enhed, der præsenterer det bedste fra disse tren subgenrer.
Metalvinyl

Tilføj kommentar