Thresholds Hypothetical fra 2001 lever ikke op bandets ellers høje niveau eller bidrager med nye elementer til en ellers anerkendt diskografi.

Threshold har været en markant faktor på den progressive scene i en længere årrække. Hypothetical fra 2001 er sågar bandets sjette udgivelse, som dermed placerer sig i midten af briternes diskografi. Threshold er ofte kategoriseret med andre store navne på 90'ernes progressive scene såsom Symphony X og Dream Theater, og de analogier er Hypothetical et bevis på stadigt var markante i 00'erne. Overordnet bør Hyphothetical ses som et konceptalbum, med et korresponderende lyrisk og musikalsk fokus på menneskehjernens idékonstruktion-og dekonstruktion. Dette tema gennemsyrer samtlige af albummets numre.

En separat analyse af hver enkelt nummer syntes overflødig, da lige præcis er her, at albummet støder på problemer. "Light and Space" slår en melankolsk tone an i en stil velkendt Thresholds tidligere udgivelser (da det er netop det element der giver bandet et distinkt præg på progressive scenen). Musikalsk der der anvendt grandiose lydflader skabt af en rytmisk bas, eksperimenterende, psykedelisk/ jazz'et keyboard og ekvilibristisk guitarer. Ofte vil man forvente, at et band i denne genre ville udfolde en atmosfærisk ekstravagance i en sublim form for forløsning såvel musikalsk som lyrisk. Dog har Threshold her valgt, at bibeholde en monoton melankolsk tone igennem hele albummet, der aldrig formår at tage en radikal eller effektfuld transformation fra udgangspunktet. Modsat bliver stemningen blot yderligere dystopisk og destruktiv, da vores persona indser at idéer og virkeligheds-opfattelse blot var af illusorisk karakter og relative af natur. Dette dramatiske mentale kollaps og splittelse bliver dog ikke retfærdiggjort igennem musikalsk interessante abstraktioner, og virker derfor meget uudtalt og følelsen af anti-klimaks efter næsten en times spilletid var pågående. Man kan argumentere for, at Threshold altid har underspillet deres tekniske potentiale, men man står stadig tilbage med en ukomplet følelse. De kreative elementer og divergerende strukturer mangler i høj grad for at forløse det lyriske koncept til en meningsfuld helhed. Numre som "Sheltering Sky", "Oceanbound" og "Keep My Head" bibringer ikke noget signifikant til helheden, og får blot karakter af rutinemæssig produktioner. Særligt disse elementer har ellers været adledes integrerede i Thresholds tidligere værker, såsom Wounded Land.

Hypothetical forbliver præcis dét - et hypotetisk projekt, der aldrig materialiserer sig eller formår gøre sig for alvor relevant. 11 minutter lange magnum opus "Narcissus" opsummerer fint albummets mangler på interessante musikalske koncepter. Overordnet set vil jeg ikke anbefale titlen til andre end die-hard fans af Threshold, der endda også potentielt vil blive lettere skuffet.

Et nummer der skiller sig ud fra mængden på dette album er Light And Space, der formår at integrere et nuanceret og mangfoldigt musisk udtryk, som her kan ses på youtube: