Tellus Requiem - Invictus (The 11th Hour)

Invictus (The 11th Hour)

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Power metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Nordmænd kan andet end at spise tørfisk og stå på ski.

De fem herrer i Tellus Requiem, der hører hjemme i Trondheims fjelde, spiller progressive power metal og udgav deres debutalbum i 2010. Invictus (The 11th Hour) er deres andet album, og det er ganske vellykket. Tellus Requiem holder sig på mange punkter tro mod power metal genren, men formår alligevel at snige nok progressive elementer ind til at cheesynessen forsvinder. Tempoet holdes højt gennem hele albummet, lige på trods af et par enkelte stille numre - bla. det utrolig smukke "Reflections Remain". Generelt er Invictus fyldt med interessante numre, og variationen - både i den enkelte sang og generelt - prioriteres højt. Det tekniske niveau er højt, og hele albummet er virkelig velspillet. Forsangerens vokal er en ganske typisk power-vokal, om end den er lidt mere upoleret, end vi kender det fra andre bands inden for genren. Jeg er ret vild med hans vokal, så længe han ikke high pitcher.

Invictus (The 11th Hour) er et virkelig fint andet udspil fra norske Tellus Requiem. Albummet indeholder mange interessante numre, og så er temaet om den døende verden virkelig interessant. En af Tellus Requiems styrkesider er helt klart de melodiske elementer, og numre som "Tranquility" og føromtalte "Reflections Remain" er blandt mine favoritter.

Nummeret “Red Horizon" kan høres her:

Tracklist

  1. Ab Aeterno
  2. Red Horizon
  3. Eden Burns
  4. Reflections Remain
  5. Twilight Hour
  6. Sands of Gold
  7. Tranquility
  8. Redemption (Frontiers 2)
  9. Invictus
  10. Dies Irae