Sylosis spiller koncert i Amager Bio, København S .
Sylosis - Cycle of Suffering

Cycle of Suffering

· Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Melodisk Metal
Spilletid:50:58
Antal numre:12

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Engagerede engelske musikere

Sylosis er, ifølge deres promomateriale, noget af det ypperste inden for det, de kalder ”oplyst turbo thrash metal” og skulle angiveligt levere intelligent metal, der står i kontrast til nutidens normer. De er dannet for ca. tyve år siden og tager afstand og adskiller sig fra metalcore og mainstream-metalscenen. Sylosis er pavestolte over den nye skive, hvilket næppe kommer som den store overraskelse. Men er albummet nu også så fantastisk, som de friske briter selv påstår?

Et album der er svært at komme igennem

Det korte svar er, at cd’en ikke er særlig spændende. Faktisk er dette udspil præcis, som jeg havde forventet, det ville være, efter at have hørt singlerne ”Calcified” og ”I Sever”. Vokalen består hovedsageligt af en melodisk form for growling, og det er som sådan meget imponerende, at sangeren Josh Middleton bringer så meget melodi ind i sin barske vokal. Mange steder kommer bandet dog til at lyde meget som et decideret metalcore-band, hvilket måske især skyldes vokalen, der til tider er ret ”screamo”-agtig.

Det kommer faktisk bag på mig, at Sylosis tager så meget afstand fra mainstream metal og metalcore-genren i deres promomateriale, for der er ikke langt fra Sylosis til den slags metalcore, der hittede omkring 2005. Efter at have hørt et par numre, ville jeg egentlig have troet, at de gjorde alt, hvad de kunne for at lyde så mainstream og lyttervenlige som overhovedet muligt. For Sylosis er meget mainstream. Ikke at de lyder som popmusik overhovedet, men de lyder som så mange andre melodiske dødsmetal bands, der spiller sikkert, forudsigeligt og ikke tager chancer i deres sangskrivning.

Afslutningsnummeret ”Abandon” lyder som noget, der snildt kunne have været udgivet af et vilkårligt metalcore-band for femten år siden. Nummeret kombinerer poppet clean vokal med Middletons sædvanlige melodiske skrigevokal, som han benytter sig af igennem albummet. Nummeret er følsomt og inderligt, men på en ret belastende måde; det bringer associationer til bands som Bullet for My Valentine, og det bliver lidt svært at tage alvorligt.

Ikke decideret dårlig

På trods af hvor generisk og forudsigeligt det hele er, må man dog give bandet, at de er særdeles kompetente musikere, der alle spiller fremragende; alting sidder lige i skabet, og lyden på pladen er god. Der er masser af rigtig fede guitarsoloer, bassen ligger godt i mixet og trommerne er hurtige, tekniske og aggressive. Cd’en er altså ikke ringe, men bare kedelig og lettere enerverende. Albummet lander på fem kranier, fordi præstationerne er gode, og fordi produktet i sin helhed er godt håndværk. Men et mesterværk er det altså ikke.

Tracklist

  1. Empty Prophets
  2. I Sever
  3. Cycle of Suffering
  4. Shield
  5. Calcified
  6. Invidia
  7. Idle Hands
  8. Apex of Disdain
  9. Arms Like a Noose
  10. Devils in their Eyes
  11. Disintegrate
  12. Abandon

Kommentarer (2)

Peter Gabriel

Bekræfter mine bange anelser...

Øv, jeg har heller ikke været imponeret over de to single udspil, men mindes da tidligere fantastiske albums som fx Monolith.

mark_hentze_26546

melodeath

det lyder udmærket.
lidt thrash guitar og så melodisk dødsmetal