NOTBA4
Sonic Syndicate - Love And Other Disasters

Love And Other Disasters

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Metalcore, Melodisk Death Metal
Spilletid:40.30
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 3 stemmer.

Jeg lagde første gang mærke til Sonic Syndicate, efter de havde udgivet "Eden Fire"; deres første fuldlængde. Det var jeg ikke alene om. De 5 svenske drenge og den svenske pige vandt en konkurrence afholdt af Nuclear Blast foran 13.999 andre bands og fik således en kontrakt med den tyske metalgigant og udgav deres andet album "Only Inhuman". Med dette fantastiske album, og massiv promotion fra Nuclear Blast i ryggen turnerede den svenske combo Europa tyndt, og begejstrede mange mennesker med deres lettilgængelige metal. En af de begejstrede mennesker var mig, og det var derfor med spænding at jeg pakkede deres nye cd, "Love And Other Disasters", ud og satte den på afspilleren.

Musikken har ikke ændret sig nævneværdigt fra det forrige album. Det er stadigt meget melodisk dødsmetal med ren vokal i omkvædet, og elementer af metalcore er at spore i musikken, hvilket ikke hjælper på originaliteten. "Love And Other Disasters" er ikke et kæmpe spring frem for Sonic Syndicate og faktisk kan man have dem mistænkt for at køre videre i samme spor, fordi det er det mest sikre. Men hvor "Only Inhuman" havde en perlerække af nævneværdige sange, har "Love And Other Disasters" det ikke. Bevares, der er da gode sange på skiven og et nummer som "Power Shift" er et klassisk godt Sonic Syndicate nummer, men ellers er der langt mellem træfferne. Hvis du aldrig har hørt Sonic Syndicate før, er det ikke dette album du skal starte med. Er du derimod allerede fan, kan du sagtens købe "Love And Other Disasters". Du vil føle dig hjemme i deres musikalske univers med det samme, men der er ikke meget nyt under solen.

Kommentarer (1)

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 377

syntes godt nok ikke 60% er

syntes godt nok ikke 60% er helt fair. Lige kørt skiven igennem anlægget et par gange eller 10 og syntes godt nok der er mange fede catchy sange. 70% syntes jeg er mere passende, men det jo en smagssag.
Kan anbefale at opleve dem live. De er SINDSYG gode

Claus Ljørring gav Sonic Syndicate - Love And Other Disasters 8/10.

Tilføj kommentar