Sólstafir spiller koncert i Amager Bio, København S .
Sólstafir - Endless Twilight of Codependent Love

Endless Twilight of Codependent Love

· Udkom

Type:Album
Genre:Atmospheric Post-Black Metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hvad er her det egentlig for noget?

Når man for første gang skal anmelde et band, man har fulgt i mange år, så sker det, at man opdager ret oplagte ting, der af en eller anden grund ikke rigtigt har fanget ens opmærksomhed tidligere. I tilfældet Sólstafir har jeg aldrig funderet nærmere over, hvilken genre de egentlig hører til, for de er jo bare Sólstafir fra Island, med alt hvad det nu indebærer. Ført an af forsanger og sangskriver Aðalbjörn "Addi" Tryggvason udgav de i 2002 deres første album Í Blóði og Anda, som var nogenlunde traditionel black metal tilsat lidt islandsk særpræg. I dag spiller gruppen noget, der ligger sådan cirka hvor post-metal, post-rock, traditionel og atmosfærisk black metal mødes. Addi, med sit fremragende band i ryggen, synger om alt det, der gør ondt: om nederlag, om fejltagelser og relationer, der brister, og som metallens Neil Young er det ikke altid kønt, men det er knusende ærligt og fuldstændigt kompromisløst. Og selvfølgelig skal Sólstafir da udgive et album her i 2020, og det er blevet til Endless Twilight of Codependent Love..

En afdæmpet størrelse

”Akkeri” sætter os i gang med en smuk, klagende guitartone, og man føler sig øjeblikkelig tilbage og hjemme i islændingenes univers. Men med en voldsom overgang til et heftigt riff går der pludselig lidt Kvelertak i den, for her blandes rock’n’roll og metal på fornemste vis. Nummeret skifter brat karakter efter ca. 5 minutter, hvor lavt tempo og lange, klagende, feedbackdominerede guitarstrofer tager over. Riffet fra starten vender tilbage, og vi får en omgang rendyrket 70’erhardrock, nu med koklokke, men guitarmelodien, der svæver henover, gør, at det stadig er 100 % genkendeligt Sólstafir. Åbningsnummeret er en 10 minutter og 10 sekunders ren opvisning i stemningsfuld post-black hardrock. Sikke en start!

I de følgende 50 minutter – de har aldrig kunnet fatte sig i korthed, de islændinge – kommer vi vidt omkring: nærmest doomguitar og -stemning på ”Drýsill”, melankoli med strygere og tværfløjte på ”Rökkur” og ”Or”, der indledes med Tom Waits-klaver og -stemning. Den sang er ellers primært en ’moderne’ blues som fx Joe Bonamassa leverer det i dag. Men alligevel ikke helt, for efter fire minutters bluesstemning eksploderer sangen i et af de så velkendte Sólstafir-(vulkan)udbrud af inderligt raseri. ”Alda Syndanna” byder på endnu et festligt hardrockriff, som dog varieres med stemninger af afdæmpet post-rock, som Chino Morenos hyggeprojekt, Palms, er kendt for. Det samme kan siges om den smukke single ”Her Fall From Grace”, hvorimod ”Dionysus” med blastbeats, heftige riffs og Addis mest aggressive vokal er det tætteste, albummet kommer på traditionel black metal.  

I det hele taget er 2020-versionen af Sólstafir en forholdsvis afdæmpet størrelse. Selvom man godt kan savne lidt af den gamle vildskab og nogle af de skæve afstikkere, som Sólstafir altid har spredt ud over deres værker, er det simpelthen umuligt at være utilfreds i længere tid. Det meste er så pokkers medrivende og eminent udført, og Endless Twilight of Codependent Love er dermed et af de mest let tilgængelige albums i de melankolske islændinges diskografi. Nye fans, der ellers har det svært med ’post-’ det ene og ’post-’ det andet, kan med stor fordel starte her.  

Sært opløftende

Personligt har det altid været en sært opløftende oplevelse at lytte til Sólstafirs nordatlantiske tristesse, og selvfølgelig udgiver netop de permanent melankolske/vrede islændinge ét af karrierens allerbedste albums netop her i 2020. Dette annus horribilis har nu fået et aldeles passende soundtrack. Havde man forventet en endnu mere mørk og indadvendt størrelse end normalt for gruppen, bliver man til gengæld slemt skuffet – eller måske ligefrem glædeligt overrasket. Jeg hører til den sidste kategori, for jeg nægter – tilsyneladende ligesom Sólstafir – at lade mig kue af 2020!

Tracklist

  1. Akkeri
  2. Drýsill
  3. Rökkur
  4. Her Fall From Grace
  5. Dionysus
  6. Til Moldar
  7. Alda Syndanna
  8. Or
  9. Úlfur

Tilføj kommentar