Soilwork spiller koncert i Malmö Arena, Malmö .
Soilwork - Stabbing The Drama

Stabbing The Drama

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Death metal
Spilletid:42:40
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 3 stemmer.

Svenske neo death thrash rockers Soilwork er atter på banen i form af skiven "Stabbing The Drama". Stilen på denne her silberling er en moderat syntese mellem "Figure Number 1" og "Natural Born Chaos". Vanen tro er dette værk fremført i en groovy og metallisk ånd som virker ganske fortræffeligt. Gennem pladen bevæges lytteren indenfor det samme moderate tempo, hvilket gør, at det til tider er lidt svært at høre forskel på de forskellige skæringer, da mange af numrene kommer til at fremstå for ens. Godt nok er der enkelte uptempo elementer, men den kompleksitet og variation som f.eks. et album som "A Predators Portrait" har, skal man stadig lede længe efter. Egentligt ærgerligt, men åbenbart et nødvendigt onde i disse moderne metal tider. Musikerne er, som altid, tighte og fremfører de enkelte skæringer i fuld harmoni. Sangeren er aggressiv og hans vokal bliver bedre og bedre rent teknisk. "Strids" vokal mestrer efterhånden de fleste niveauer, lige fra råb til delvis falset, hvilket i sig selv er ret så bemærkelsesværdigt. Der er virkeligt blevet arbejdet med de små nuancer, en ting som forsangeren fra In Flames måske kunne tage ved lære af? Produktionen skal man ej heller kimse af; Soilworks lydbillede er stadig intakt.

Kommentarer (2)

Nexoz

Indlæg: 17

Jeg må indrømme, at jeg

Jeg må indrømme, at jeg syntes dette album burde have 90%

Skiven drøner bare derud af, der er de melodiske steder, men, synes bestemt at albummet er meget mere up tempo end både "natural..." og "Figure.."

Martin

Tidligere anmelder

Indlæg: 47

Det skulle da have haft 100 %

Det skulle da have haft 100 %, hvis jeg havde anmeldt det, men det er jo smag og behag, der er kriteriet her.