"Architects of Perfection" er det fjerde album fra tyske Six Reasons to Kill, som byder på solid metalcore, der kombinerer deathcore og melodisk metalcore, men som også trækker på mere traditionel dødsmetal, thrash metal og crossover thrash.
Det kan godt være, at der er nogen, der bliver skræmt af termerne 'metalcore' og 'deathcore', men jeg synes ikke, at metalcore er mindre 'true metal' end så meget andet moderne metalmusik, og, skønt "Architects of Perfection" er langt fra perfekt, så synes jeg egentligt, at Six Reasons to Kill har formået at kreere noget ganske okay musik.
Mange af guitarriffene er måske generiske - især dem, der bliver brugt i de obligatoriske tunge metalcore breakdowns - men,- når det så er sagt, så er der også mange gammeldags thrashy riffs, og især en del, der kan minde lidt om star-90ernes Sepultura, og der gøres også brug af nogle old school dødsmetalriffs nu og da, der står i fin kontrast til de mere moderne og groovy melodeath og metalcore riffs, som Six Reasons to Kill benytter sig meget af på dette album.
Bagsiden af medaljen er helt klart vokalen, som er typisk deathcore vekslen mellem growl og skrig, og jeg må sige, at, hvor denne kombination kan virke perfekt hos nogle kunstnere, så kan den fejle miserabelt hos andre, og Six Reasons to Kill slipper ikke godt fra det. Den skrigende vokal er belastende og irriterende at høre på, og den fanger stort set ikke den vrede og desperation, som skrigende vokale ellers kan udtrykke meget overbevisende. Den growlende vokal skal forestille at være brutal, men jeg synes, at den lyder mere påtaget og ikke særligt overbevisende, og så bruger han pig squeals - og, ja, jeg ved godt, det er et spørgsmål om personlig smag, men jeg hader pig squeals; jeg synes simpelthen det lyder åndsvagt.
Bortset fra vokalen (og fra manglende guitarsoli), så er "Architects of Perfepction" som sagt ikke ringe, og jeg tror den vil appellere ikke kun til metalcore-fans, men også til fans of moderne metal generelt og melodeath.