Der er taget ladegreb og gjort klar til fjerde skud fra Shotgun Revolution

Hard Rock light

Det københavnske hard rock orkester er ude med deres fjerde album, 6 år efter deres debut, Join The Revolution. Mange har siden da tilknyttet sig det flittige live band og de har opbygget en stor og loyal fanskare. De finder stor inspiration i bands som Black Sabbath, Metallica og Alter Bridge, hvor sidst nævnte band skinner tydeligere igennem, end de andre. Deres musik har de stemplet som hard rock, men der har været langt i mellem de tunge stykker på deres tidligere udgivelser, så har de mon fundet den rå attitude og distortion frem på dette album?

Fin og poleret rock til hele familien

De har uden tvivl attitude og distortion, men for lidt af det sidste. Det lovede ellers godt for hard rock segmentet med numrene ”Don’t Stop the Grind” og ”Rise To Power”, som bare oser af rock, damer og Jack Daniels på den der rebelske ”I don’t give a fuck” måde. Det er indbegrebet af hård rock med tung spade, guitar solo og svedig vokal. Det er lige som det skal være og jeg havde taget lædervesten på og var på vej til at springe ud af vinduet af bare skødesløshed, men ”Refugee” dæmpede gemytterne. Der er igen kørt en kam igennem det lange hår og skjorten er knappet igen, med en gang blid fløderock. Et meget stille nummer med rolige slag på trommerne og en stille guitar. Javist det lyder da flot og alt det der, men.. hård rock, tak! På ”City Of Fire” kombinerer de ellers meget fint de to ting, på en måde der gør det fedt i sin helhed.

Efter første gennemspilning fandt jeg ud af at jeg var blevet vildledt af de første to sange og jeg nu skulle rette fokus på noget andet. De har nemlig serveret det hårdeste de havde at byde på fra start og der bliver derefter pleaset for de mere stille og ”flotte” rock numre. Jeg får sågar en thumbs up fra min udlejer da han passerer mit vindue… Tak for det, det sker sjældent under mine anmelderseancer.

Det skinner dog tydeligt igennem på hele albummet at det er rigtig godt produceret og alle toner skærer klokkeklart igennem. De er dygtige musikere, ingen tvivl om det og vokalen er overbevisende og gennemtrængende… men.

Fornyelsen mangler

Der er glimt af tung, beskidt rock på denne plade, men ellers kører de i det samme spor som på de forrige plader og det er ærgerligt. Der mangler i den grad fornyelse på All This Could Be Yours. Det er et mere velpoleret album end de forrige og det er faktisk kendetegnende på sangene også. Det starter hårdt og lækkert ud, men der bliver droslet meget ned på resten af pladen. Det her album vil helt sikkert gå rent hjem hos mange, men det er sgu for meget fløde i kaffen for min smag. Mit råd vil være at de prøver at forny sig lidt mere. Alt det her har vi hørt, giv os nu noget kant for helvede! De eksperimenterer med mange ting, men de forkerte efter min mening.