Danske ’Saint Rebel’ holder hele vejen igennem

Saint Rebel er et dansk Hard Rock/Metal band dannet i slut-00’erne. De er nu aktuelle med deres selvtitlede anden udgivelse "Saint Rebel", der kommer som opfølger på deres 2012-debut “The Battle Of Sinners And Saints".

Med intro-tracket "My Patient", har Saint Rebels nyeste album allerede lytterens testikler i et fast jerngreb fra første sekund. Det er et virkelig velspillet og gedigent metaltrack, som fungerer skide godt som åbningsnummer, og sætter hurtigt tonen for resten af pladens forløb. Sangen starter med et hurtigt trommefill og bringer derefter en mur af guitar og bas, der vil kunne puste luften ud af maven på selv den mest behårede og garvede Hardrock-entusiast. Herefter følger et vers akkompagneret af en rigtig fed rockvokal, med en tekst der handler om en rebelsk livsstil, og om ikke at gide leve op til diverse normer: Der synges bl.a. om ikke at gide forære en pige blomster og trække stolen ud for hende på en restaurant. Det er selvfølgelig ikke fordi at det er stor poesi, men det fungerer og har masser af attitude. Næste sang er nummeret "Feeling Good INC." (jep, ligesom Gorillaz’ store hit fra Demon Days). Sangen starter ud en smule kedeligt, men efterhånden som det bygges op, og der tilføjes flere lag i mixet, bliver det rigtig godt. Vokalen bliver gradvist mere og mere passioneret, og slutter af helt solo med linjen "You better fucking kill me".

Generelt er vokalen virkelig god på den her plade, og frontmand/vokalist Jonas Kaas formår at give den 100 procent fra ende til anden, og leverer linjer med virkelig meget passion, overbevisning og teknisk overlegenhed. Det meste af tiden synger han med en meget raspet klang, som man måske kan sammenligne med Kurt Cobains, men det er især når han kommer helt op og laver sine intense screams, at man bliver blæst fuldstændig bagover som lytter. Det at Kaas viser stor diversitet på mikrofonen, frem for bare at holde sig til en måde at synge på, er et frisk pust i en genre der ellers hurtigt kan blive lidt monoton og ensfarvet i længden. Generelt er en af de positive sider ved ’Saint Rebels’ nye skive, at de giver sig selv lov til at eksperimentere med deres lyd. Det gælder både vokalmæssigt, med især også med guitarerne, som leverer forskellige slags riffs og samtidig bruger en bred vifte af effekter, man ikke ofte finder i Hardrock udgivelser.

På pladens tredje nummer "Now You Know" (som er den første single bandet har lagt ud), bringer Saint Rebel en lidt mere melodisk side i spil. Verset har en fed stemning over sig, det er lidt neddysset og der bruges guitarer med svømmende, psykedeliske effekter. Omkvædet bliver dog lige en tand for melodramatisk for min smag, med sin meget storladne melodi. Kaas formår dog stadigvæk at gøre et meget overbevisende stykke arbejde, og det bliver bedre hen i mod slutningen af nummeret.

En af ’Saint Rebels’ højdepunkter er det femte track "Mr. Knife", som nok er det mest metal-lydende på albummet. Nummeret er under kontant udvikling; det starter med en ret eksperimenterende marchlyd i verset, men smider efterhånden det ene velspillede guitarriff efter det andet i hovedet på lytteren, og indeholder samtidig solidt trommearbejde fra tøndebasker Jesper Riis. Overordnet et rigtig hårdtslående og varieret track, som viser en side af bandet, man måske godt kunne have ønsket sig at se noget mere til. Albummets sidste nummer "Never" står nok som pladens tungeste, med et repetitivt dronende guitarriff, et melodisk kor og en lidende vokallevering. Sangen virker meget afsluttende og bliver en god afrunding på af pladen.

Konklusion

Alt i alt er Saint Rebels nyeste udspil et gennemført album, der holder sig godt inden for genrens rammer, men stadigvæk formår at tage chancer. Fra det gyngede stonerriff i "Could Our Kills Endure" til de melodiske temaer "I Give It Up", og fra en følsom Muse-inspireret vokalpræstation i "Desperate Meassures" til de primale skrig i "The New Guy", viser Saint Rebel overskud til at eksperimentere når det kommer til lyd og levering. Selvfølgelig er der sange der er mere gennemførte og hårdtslående end andre, men jeg synes at ’Saint Rebel’ holder hele vejen igennem og viser en lys fremtid for bandets karriere.