Sabbtail - Nightchurch

Nightchurch

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Hard rock
Spilletid:44:50
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Disse svenskere er for mig et helt ukendt fænomen, men hvis deres debut bare er halvt så god som dette, er det definitivt noget at se efter. Musikken er en god blanding af Doom, Hard Rock og godt gammelt 70'er lir, som man kender den fra gamle syrehoveder som Deep Purple og Uriah Heep. De to sidstnævntes indflydelse er især at høre i det gode gamle Hammond orgel som her brøler ligeså intenst som i Jon Lord's velmagtsdage. Især de første fire sange minder mig en del om Black Sabbath i Dio æraen, blot tilsat en god omgang Uriah Heep og mere moderne lydende produktion. Men hele pladen er dog som støbt ud af et stykke, en ting man ikke skulle tro med denne stil miks. Til min store glæde har man som vokalist fundet Mats Leven (Krux), som her leverer endnu en fabelagtig præstation. Hans røgede og rå stemme passer perfekt til de atmosfæriske og dystre toner man producerer her. Som en fed ting er alle tekster taget fra bassistens mørke og sinistre gyser historier, der går perfekt i spænd med musikken. Det føles lidt som om man hører underlægningsmusikken til en gyserfilm. Desuden er produktionen i top, det er sjældent at man nu om stunder hører en så kraftfuld og levende produktion der lader alle instrumenter få deres plads.

Tilføj kommentar