Ruindom - In The Eyes of Death

In The Eyes of Death

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Finsk død med 80er bip bip spil lyd

Introduktion

Finland leverer altså utroligt meget iskold og fantastisk metal, men desværre må Ruindom beskrives som spillende i den finske serie 3. Ruindom er en kvartet der blev dannet i 2008, de har tidligere udgivet en EP og In The Eyes of Death, er deres første fuld-længde album. Ruindom spiller ret typisk død, men dette album har desværre en meget slatten produktion.

Gennemgang

Albummet starter med "Beyond the Hill" der har en intro med noget støj, der lyder som skramlende skraldespande og slutter af med med noget der lyder som værende fra et gammeldaws C64 bip bip spil. Ikke just scary på den fede måde og desværre ikke den slags støj, der sætter en i den helt rigtige stemning. Der er udmærket growl, men manglen på dybde og varme i lydbilledet får det hele til at virke skingert og uappetitligt. Guitaren er tilsvarende skinger og virker til tider, som om den taber en akkord eller to. Næste nummer er "Crawling With the Dead" her kommer der dobbelt slag på stortrommen og det lyder da også som upbeat død med udmærket sving og fine tempo skift, ja jeg kom faktisk til at sidde og headbange, i det stille, ikke tosset! Men igen samme problemer med produktionen og nummeret slutter med bip bip lyde igen.. shock! Og sådan fortsætter det... Indtil vi når "Perfect World" der har en stille og rolig start og ender i samme tempo som de andre numre, men hvad er det? Ingen bip bip lyde til sidst? Bare rolig de kommer igen i de næste 2 numre.. oh grief! Sidste nummer er "In the Eyes of Death", dette er lidt mere tungt og er udmærket rytmisk funderet og vupti, så kommer der en orientalsk guitar ind over.. weird! Nummeret fader sørme bare ud i 30 sekunder!

Konklusion

Fornemmelsen er at det er hjemmelavet i en kold finsk kælder, hvor de herrer drikker noget vodka, hamrer noget metal sammen og flikker det hele sammen med deres tietokone (PC). Lydeffekterne kunne måske blive betragtet som kitsch og en del af en B skræk film, og måske er det netop tanken at det skal være B skræk død med 80er bip bip spil lyd? Men det bliver aldrig kult hos mig!

Anyway der er faktisk også gode takter "Crawling With the Dead" kunne i en bedre produktion, blive et død godt hit og det samme med "In the Eyes of Death" udmærket!

Jeg går desværre ikke smilende ind i døden med dette udspil. Havde det været udgivet som en demo, ja så ville det være en anden sag, men da det er en fuld-længde album udgivelse, er det ikke godt nok. Så mindre vodka og bip bip spil næste gang, tak!

Tracklist

  1. Beyond the Hill
  2. Crawling with the Dead
  3. Demon Call
  4. Past Life Illusion
  5. Perfect World
  6. Sordid Price
  7. Where the World Is Gone
  8. In the Eyes of Death
Imusic

Tilføj kommentar