Rammstein - Zeit

Zeit

· Udkom

Type:Album
Antal numre:11

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

8. gang er en middelmådig omgang

Sehr gross, sehr schön

Når vi taler om Rammstein, så taler vi om en af giganterne. En stort set urokkelig kraft i metallens verden, som har givet os musik siden 1995. Skulle du, kære læser, ikke være bekendt med Rammsteins diskografi, så er her et kort overblik: de tre første skiver var stærke industrial-albums, som kombinerede deres vision med at blande maskiner og guitar. De efterfølgende skiver har været mere eksperimenterende og stilfri. I 2009 udgav bandet albummet Liebe ist für alle da, og de holdt derefter ti års pause fra studiet, før deres album Rammstein udkom. Efterfølgeren til dette er Zeit, og kan den mon løfte Rammsteins imponerende arv?

Enttäuschung

Rammstein er ikke bare musik. Rammstein er taboo-temaer, pyro, tunge, nedtonede guitarer akkompagneret af ”Flake” Lorenz storladne keyboards. Bevares, på CD skal Rammstein ikke bedømmes på deres pyro-evner, men derimod alt det andet. Rammstein har dog valgt denne gang at have et andet fokus. Hvor vi på albummet Herzeleid fik en sang om at kidnappe en person fra en skolegård og torturere vedkommende, er det farligste, vi kommer her på Zeit en fortælling om en mand, der bor derhjemme, eller at have sex uden kondom. Det farlige virker til at være gået af Rammstein, og det er ærgerligt. Bevares, det er fedt, at der bliver stukket til emner som kendissers forfængelighed, ensomhed og det at opstille sig selv kunstigt med løgne. Og sangen ”Angst” er allerede den sang på albummet, hvor folk lige skal have tjekket teksten en ekstra gang, for den handler om ”angsten for den mørke mand”. Man kan så diskutere, om det i 2022 er kontroversielt for seks midaldrende hvide mænd at lave en sang som ”Dicke Titten”, der handler om at være ligeglad med samtlige egenskaber hos en kvinde, så længe hun har store bryster.

Jeg mangler noget. Jeg mangler den enstemmighed mellem musikerne, der var at finde på de fem første udgivelser. Der, hvor guitar, samples, effekter og trommer alt sammen blendede sammen til en overvældende stram enhed og skabte et lydunivers, som var unikt. Det virker på dette album, som om man har haft nogle gode ideer mellem guitar, bas og tromme, og så har man ladet forsanger Till Lindemann og keyboardist ”Flake” Lorenz være alene om at hygge sig hver især med det, man har skabt. Det har resulteret i flere ligegyldige numre som både ”Schwarz” og ”Giftig”. Disse numre giver intet til stemningen på albummet, som i den grad har sat tempoet langt ned i forhold til tidligere.

Adieu, goodbye, auf Wiedersehen

Når det kun er halvdelen af en skive, der holder, så står det skidt til, især for et band som Rammstein. Jeg har virkelig en stor kærlighed til deres bagkatalog, så de ærgrer mig, at kvaliteten er dalende. Jeg tror ikke på, at Rammstein kan lave en ny Mutter. Og jeg tror desværre heller ikke, at de har lysten til det. Det er dog især på de tre første udgivelser, at de har stået absolut stærkest. Jeg kan kun drømme om, at de vender tilbage til rødderne eller som minimum tættere på Reise, Reise og Rosenrot. Men indtil da, så adieu.

Tracklist

  1. Armee der Tristen
  2. Zeit
  3. Schwarz
  4. Giftig
  5. Zick Zack
  6. OK
  7. Meine Tränen
  8. Angst
  9. Dicke Titten
  10. Lügen
  11. Adieu

Tilføj kommentar