Rammstein spiller koncert i Ceres Park & Arena, Aarhus C .
Rammstein - Rosenrot

Rosenrot

/ Universal Music · Udkom

Type:Album
Genrer:Industrial metal, Rock
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 6,7/10 baseret på 3 stemmer.

Rammstein strutter bare af kreativitet, derfor får vi heldige fans allerede et år efter "Reise Reise", serveret 11 sprit nye numre, tjah dvs. at fem af numrene allerede blev indspillet under "Reise Reise" indspilningen. De plejer plejer at bruge de numre til B-sider på de 4-5 singler de plejer at udgive pr. album, men her har de så valgt udgive et nyt album i en fart. Så "Rosenrot" er fyldt med seks sprit nye og fem gamle numre. Jeg ved desværre ikke hvilke numre der er nyeste, det er lidt irriterende for så kunne jeg høre om de virkelig er så fandens kreative og virkelig kan banke hits ud af ærmet for tiden. Jeg har lidt svært ved at bestemme om dette album er værre eller bedre end "Reise Reise". Skal vi ikke bare sige det ligger på samme niveau. Så jeg er bange for at Rammsteins storheds tid er forbi. Men trods alt har de igen lavet et album hvor der er dømt absolut købetvang, især pga. de 4-5 første numre som bare rykker. De ligger ud med "Benzin" som ikke mangler yderligere introduktion. Derefter følger "Mann Gegen Mann" som måske kan blive en klasikker i diverse Pan klubber og homo parader, en fed groover. Verset er lidt tamt, til gengæld er omkvædet rigtig brutalt. Min absolutte yndling er titelsangen "Rosenrot" hvor verset kører med en pumpende bass og går over i en rigtig syng med sang, lidt i "Mutter" stil. "Spring" har lidt "Spieluhr" over sig især i omkvædet hvor vi hører lidt engleklang. "Wo Bist Du" er en halv ballade, men jeg mangler lidt distortion, ellers en ok Depeche Mode sang. "Stirb Nicht Von Mir" er helt ude af proportioner, denne sang deler Till med en eller anden kvinde. Hvor han klarer det på tysk og hun det på engelsk. Et rent pop nummer, faktisk meget sødt men det er nu ikke lige det jeg forbinder med Rammstein. "Zerstörren", en tung groover som minder lidt for meget om noget de har lavet før, og riffet er sgu ikke videre interessant. "Hilf Mir" er en lidt sløv omgang, måske med et lille "Dalai Lama" touch, men meget ringere, faktisk et total ligegyldigt nummer. "Te Quiero Puta! " (Jeg vil have en luder) er helt over i et helt nyt univers med spansk tekst og dertil hørende lokal sang, blæseinstrumenter osv. Jeg kan ikke rigtig blive helt forelsket i den sang selvom mange synes det er den bedste, men nytænkning er det da. "Feuer Und Wasser" har en sjov pervers tekst, ellers er det en håbløs kedelig ballade. Sidste nummer, "Ein Lied", er endnu en ballade, men er da lidt bedre, især pga. Flake's keyboard toner.

Så konklusionen er, at Rammstein har lavet et meget stille men godt album, teksterne er ikke hvad de har været, lidt for meget "love". Det skal ikke herske nogen tvivl; jeg så helst, at de vendte tilbage til deres velmagts begynder dage. Men nu er det jo ikke mig der bestemmer.