Orange Goblin - Healing Through Fire

Healing Through Fire

· Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Sludge metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Stoner i verdensklasse

Introduktion Orange Goblin er et af de mest populære navne indenfor stoner rock/-metal genren. De har været i gang siden 1994. Først under navnet Our Haunted Kingdom, men ændrede siden navn til Orange Goblin i 1995. Orange Goblin spiller meget i den tunge del af Heavy Metal, og er tit sammenlignet med bands som Kyuss, Red Fang og Electric Wizard, som alle har været kendte for at modernisere stoner metal i nyere tid. Bandet udgav pladen Healing Through Fire, og har nu genudgivet pladen. Jeg har aldrig hørt Orange Goblin før, men jeg har en lille forkærlighed for stoner metal, så jeg havde en fornemmelse allerede fra starten af, om at dette ville være en god plade.

Gennemgang "The Battle Of Soloman Eagle" er det første nummer på pladen. Nummeret starter ud med et lydklip, hvor de har optaget noget tordenvejr. Efter et stykke tid kommer riffet, der sætter sangen i gang, og derefter går der ikke længe før resten af bandet spiller ind. Det lyder helt utrolig fedt – et meget catchy riff, og en vokal, der passer perfekt ind i musikken. Specielt føler jeg faktisk, at bassen bærer groovet og virkelig gør sig bemærket på åbningsnummeret. Det skal også nævnes, at soloen i nummeret er svinefed! God start allerede. Andet nummer på pladen er "Vagrant Stump" og starter ud med en basgang, som er fyldt med distortion, og virkelig er tungt i det. Der går da heller ikke længe, før bandet igen hopper på. Dette andet nummer på pladen, går i et lidt mere up-beat tempo, der minder lidt om en hurtigere version af noget klassisk Black Sabbath. I dette nummer er forsanger Ben Ward i centrum. Han får virkelig vist sin fantastiske stemme frem – samme stemme, der, sammen med resten af bandet, bærer denne sang hele vejen i gennem. "The Ale House Braves" er et nummer, som har svingende, men utrolig fangende, rytmer. Det minder lidt om nogle svingende New Orleans rytmer – det er et øldrikker nummer og det er helt sikkert. Hastigheden sættes op hen imod slutningen af nummeret og det fungerer alt for godt. Orange Goblin har fået jackpot nu tre gange i streg på pladen. Jeg har allerede fået et utrolig godt indtryk af bandet, og det fortsætter på nummeret "Cities Of Frost". Dette nummer er lidt langsommere end de andre numre, vi har hørt hidtil. Sangen fortsætter i dette afvekslende, men langsomme tempo igennem det meste af nummeret, men imod slutningen så går det lidt progressiv rock i nummeret. Trommerne bliver mere indviklede. Guitaren spiller hurtigere. Igen overrasker Orange Goblin mig med et svinefedt nummer.

Produktionen er, ligesom deres inspirationer, retro. Det er en meget gammeldags produktion og det fungere egentligt meget godt for dem. Orange Goblin er ligesom Orchid og Uncle Acid And The Deadbeats, som alle slipper godt af med at have en gammeldags produktion på deres plader. Det kradser lidt i lyden, men det synes jeg bare giver en god følelse – og det passer virkelig godt ind i musikken. Produktionen er et meget stort plus i min bog.

Bandet i sig selv spiller helt utroligt tight. Der er masser plads til at udforske hvert et individuelt medlem i bandet. Forsanger Ben Ward er en fantastisk vokalist, og hans -stemme skærer igennem alt på pladen – både lave, mellem og høje toner i stemmen gør det bare til en sand fornøjelse at høre. Guitarist John Hoare leverer nogle virkelig fede riffs på pladen, og har virkelig også et godt groove i musikken. Det skal også lige nævnes, at hans soloer på hvert nummer virkelig er luft guitar materiale. Trommeslager Chris Turner har også sine virkelig fede øjeblikke på denne plade. Virkelig fedt groove – virkelig en genial trommeslager. Specielt på nummeret "Cities Of Frost" viser han virkelig et stort potentiale. På midterstykket af nummeret især, hvor det hele bliver en del progressivt, gør det bare virkelig fedt.

Alt for fedt! Orange Goblin har i den grad fået en ny fan. Virkelig fed plade og virkelig mange grooves og masser af tunge riffs. Jeg har i hvert fald nydt at lytte til pladen, og det er i hvert fald ikke det sidste jeg kommer til at høre af Orange Goblin. Jeg kan i den grad anbefale, at alle skal prøve at give bandet en chance. Jeg håber virkelig, at folk får samme glæde som jeg havde, da jeg lyttede til pladen.

Trackliste: 1. The Ballad Of Soloman Eagle 2. Vagrant Stomo 3. The Ale House Braves 4. Cities Of Frost 5. Hot Knives And Open Soures 6. Hounds Ditch 7. Mortlake ( Dead Water ) 8. They Come Back ( Harvest Of Skulls ) 9. Beginners Guide To Suicide