Opeth spiller koncert på Copenhell 2022.
Opeth - Pale Communion

Pale Communion

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 7,3/10 baseret på 3 stemmer.

Gal eller genial?! Opeth er på banen med deres 11. studiealbum Pale Communion, der absolut kan betegnes som både og - Med streg under genial, selvfølgelig!

Svenske Opeth har været på banen siden 1990 og gør sig inden for Progressiv Death Metal og Progressiv Rock. Gennem årene er det blevet til ti studiealbums og et par spændende livealbums/dvd’er, og Opeth er ét af de ganske få bands, der kan diske op med udgivelser, som er så ufatteligt vidt forskellige, men alligevel er lige geniale – ikke mindst pga. højt niveau og talent, der præger hele bandet, lige meget om det er de hårdere udspil eller de mere 70'er syrede. Er man fan af Opeth, er det et udtryk for forståelse for genial musik og fantastiske kompositioner, og for stor respekt for bandets vidt forskellige udspil.

Gennemgang

Opeth er just nu pladeaktuelle med deres 11. studiealbum, Pale Communion, der er endnu et kreativt og udfordrende album fra de fantastiske svenskere...
Pale Communion består af otte numre, der strækker sig over i alt 55 minutter. Mikael Åkerfeldt har selv lagt hånd på produktion og Steven Wilson, der bl.a. også har arbejdet på Heritage og Blackwater Park, står for mix. Albummet udkommer den 26.08. via Roadrunner Records.

Åkerfeldt & Co. har, uden tvivl, skabt et 55 minutter langt, fantastisk album, hvor man bliver fanget af intensive, hypnotiserende og til dels syrede numre – hvilket ikke kun formidles via instrumenterne, men også via vokal og kor.
Nummeret ”Eternal Rain Will Come” er et åbningsnummer af format; Genial progressiv rock i en lidt jazzet stil, primært i form af geniale, løse og legende trommer og keyboard a´la ”Hammond orgel”. Især trommerne kører på en total overlegen og dominerende måde, der næppe kan beskrives med ord, men som simpelthen skal høres. I løbet af de næsten syv minutter, som nummeret varer, kommer vi vidt omkring i Opeth´s perfektionistiske, Progressive Rock univers, og vi får bl.a. masser af geniale instrumentale finesser og super fed korsang i bedste 70´er ånd.

Opeth har sans for at skabe numre, der rummer det hele; Dramatik, melankoli, mystik, fantasi og forløsning.
”Cusp Of Eternity” er ét af de numre, der rummer det hele – Mystik, fantasi og dramatik formidles gennem musikken, melankoli får vi gennem Åkerfeldt´s enestående og gennemtrængende vokal og forløsningen kommer gennem den korsang, der fungerer som omkvæd. Tag selv et lyt til det fantastiske nummer nedenfor. ”Voice Of Treason” er af helt samme liga – Vi får musikalsk dramatik og mystik, især gennem de orkestrale toner, der følges med de gennemtrængende trommer og bassen, der fylder utrolig meget – på den fede måde. Den helt fantastiske lyd er med til at fremhæve de mange finesser, der fremtrylles af de forskellige instrumenter, og ikke mindst vokalen - men det gælder selvfølgelig for hele albummet.

Det længste nummer på Pale Communion varer tæt på 11 minutter, og ”Moon Above Sun Below” har – ligesom de andre numre på albummet – en utrolig intensitet, der suger én ind i en helt anden verden – Så uanset om nummeret varer fem eller elleve minutter, står tiden nærmest stille, og man kan ikke andet end at nyde de enestående kompositioner, som Opeth endnu engang leverer. De gjorde det også på Heritage, men denne gang har de formået at lægge endnu mere dybde og fylde i numrene – Men i bund og grund er Pale Communion en opfølger på Heritage, og jeg tror hurtigt at vi kan blive enige om, at de også befinder sig mere end godt i den Progressive Rock, og klarer den fint uden de tungere input.

Åkerfeldts rene og oprigtige vokal får vi også på nummeret ”Elysian Woes”, hvor den så absolut kommer til sit rette, i selskab med fin anden stemme/dæmpet korsang, behagelig melodi i form af bl.a. skønt klingende guitar, dyb bas og orkestrale toner. 70´er ånd får vi også for fuld skrue på det instrumentale nummer, ”Goblin”, der i øvrigt snildt kunne have været brugt som underlægningsmusik i en forbryderjagt i et afsnit af ”Charlies Angels” eller ”Knight Rider”…
Både ”River” og ”Faith In Others” rummer lækre ballade-momenter, og ”Faith In Others” er det helt rigtige nummer at afslutte med. Der er masser af melodi og en dybde – både i form af musikken, men også vokalen - der først rummer nedtrykthed og senere forløsning.

Konklusion

Opeth har endnu engang leveret et helt igennem fantastisk album. Jo – vi er nogle, der mangler growl og metal, men når man hører, hvad Pale Communion rummer – hvor højt niveauet endnu engang er, og hvor genialt albummet er skruet sammen, så kan man sagtens se gennem fingrene med, at de holder sig til den Progressive Rock, uden nævneværdige spor af metal (ud over diverse guitar soloer), som Opeth har lagt kræfter i, på deres 11. studiealbum. Første gang jeg lyttede til albummet, syntes jeg at det var ret syret og flippet – men jo flere gange jeg lyttede til det, jo mere voksede det og udviklede sig til at være langt mere end 70'er flippet... Genialt! Jeg kan kun anbefale, at du skruer op og nyder Pale Communion!!

Du kan opleve Opeth live søndag den 9. november, på Store Vega i København.

Luk øjnene og NYD de lækre detaljer på Cusp Of Eternity.

Kommentarer (1)

dbc

Indlæg: 1

Dette album er opeth's bedste

Dette album er opeth's bedste album. Jeg savner ikke growl. Syntes at opeth er kommet til deres rette lyd nu . Har hørt albummet mindst 10 gange nu og den sniger sig ind i hjernen og bedøver dine sanser ,fucking fedt album

dbc gav Opeth - Pale Communion 10/10.

Tilføj kommentar