Mastermind Dan Swanö som nok mest huskes for fænomenale dødsskiver som "Unorthodox", "The Spectral Sorrows" og ikke at forglemme den kontroversielle "Purgatory Afterglow" er tilbage i storform med opfølgeren til den incoherente og til tider lidt for kedelige "Crimson I". Opfølgeren har Swanö måske logisk nok valgt at navngive "Crimson II" og stilen er da også stadig melodisk dødsmetal blandet med akustiske passager, men så hører ligheden da også op. På "Crimson II" har Swanö bogstaveligt talt taget tyren i hornene og på fænomenal vis syntetiserede de bedste elementer fra Edge of Sanity's storhedstid. Her er alt lige fra store melodiske passager, fede groovy oldscoll døds riff, progressive elementer som vi kender dem fra Swanö's sideprojekt Nightingale og sidst men ikke mindst en brutal dødsvokal blandet med ren sang som uden tvivl er med til at hæve "Crimson II" til fænomenale højder. Noget andet som er meget påfaldende på den nye Edge af Sanity skive er at Swanö har fået mere styr på det kompositoriske. Hvor han på "Crimson I" forsøgte sig med tusindvis af riffs og skiftede mellem hurtige, næsten grind passager, til mere rockede passager, ja så opererer Swanö på "Crimson II" med måske 10 riffs og holder tempoet steady samt opererer med naturlige temposkift. Overgangen fra distortion til det akustiske virker også mere autentisk i forhold til "Crimson I" og generelt så svinger "Crimson II" mere end "Crimson I". Produktionen er da også blevet væsentligt tungere og især vokalen, samt de progressive keyboard elementer er et positivt supplement til det fænomenale guitarspil. Alt i alt et flot comeback fra en stor herre som på mange måder både med sin musik og sin stil har været banebrydende og en stor mentor for mange af de musikere vi den dag i dag lytter til. Respekt!
Kommentarer (1)
Ambush666
Indlæg: 10
Hmm... Vil ikke gi causa sui
Hmm... Vil ikke gi causa sui ret i at Crimson 1 er en kedelig plade. jeg vil tværtimod påstå at det er Edge Of Sanitys beste skive og at Crimson 2 (selvom den er en god plade!)ikke formår at holde standarten fra et'eren, Men det er jo forståeligt nok da Crimson 1 er en klasiker og måske den bedste døds-skive nogensinde. Crimson 2 er en sjov lille sag og jeg må da indrømme at jeg kneb en lille tåre, da jeg hørte riffséne fra den Crimson 1 blive udsat for en ordenlig omgang prog-keybords på den nye plade.
Ps. tjek www.svano.com for demo mp3 af alle de gamle plader
Peace out :-D