Obituary
Normalt, når man vælger at opkalde et album efter bandet, så er det det første album og fordi, bandet gerne vil skabe opmærksomhed omkring deres navn. Men det gælder ikke her… For kan man lave et album efter 30 år på musikscenen og opkalde det efter bandnavnet uden at virke selvhøjtidelig? Svaret er ja. Obituary kan. På en eller anden måde passer det bare ind, at netop dette album selvfølgelig skal hedde Obituary. Hvad skulle det ellers hedde?
Overskud og stærke riffs
Kort sagt er det et fantastisk album. Med det sagt så er der som regel altid en lille overraskelse i ærmet, når vi taler Obituary. Og de skuffer ikke her. Da jeg satte albummet på, og tonerne til første nummer, ”Brave”, fyldte rummet, måtte jeg lige knibe ørerne sammen. For hvad var det? Hvem var det, der sang? Det var da ikke John Tardy! Eller? Nummeret sluttede og da ”Sentence Day” tog over, så kendte jeg Obituary igen. Det var John Tardy! Og efter at have savlet lidt over numre som ”End It Now”, ”Turned To Stone” og ”Straight To Hell”, alle spillet i true Obituary-stil, måtte jeg vende tilbage til startnummeret igen og lytte på repeat. Og jo det var jo Tardy på nummeret. Dog Tardy med en tvist. Og om nummeret fungerer eller ej, er nok op til lytteren. Resten af albummet gør i den grad.
Forår og turné med thrash-legender
Den 17. marts rammer albummet butikkerne, hvilket passer perfekt, for samme dag starter Obituarys turné sammen med Kreator. En mesterlig cocktail, som vi desværre ikke får lov til at nyde godt af her i Danmark. Heldigvis får vi dog kælet så meget for øregangene med dette album, at vi nok godt kan vente, til Obituary kommer til Danmark igen. Det er ord som det velkendte Obituary-groove, tunge guitarsoloer og Tardys knurren, der popper op, når jeg smiler ved tanken om dette album. Kort sagt: Efter 2,5 år gør Obituary det nok en gang. Obituary, ordinary, legendary.