Deicide - When London Burns

When London Burns

/ Target Group · Udkom

Type:DVD
Genre:Death metal
Antal numre:17

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Deicide er efterhånden lige så kendte for deres latterligheder on/off stage, som for deres diabolske dødsmetal, der har hærget scenen de sidste 16 år. Grumme Glen’s (mere eller mindre påtagede) onde image, led et alvorligt knæk, efter sidste års klovnerier på Aalborg Metal Festival, så hvad kunne jeg mon forvente mig af denne dvd. Et band der næsten levede op til ’topformen’ i Aalborg, eller skulle det vise sig at de tog røven på mig, og gjorde al tvivl til skamme? Ja, spørgsmålene kan hurtigt blive mange, men "When London Burns" lander dog rimeligt sikkert på benene, uden dog at imponere mig synderligt. Selve lyden og billedet fungerer fint nok, men Glen’s bøvede attitude og barnlige ’fuck you’ bemærkninger til crowden, falder lidt til jorden (og det skulle komme fra mig, ak ja), og fremstår i bedste fald komiske – afhængig af hvor fuld man selv er. Men igen, Glen har aldrig fremstået som hverken en ny Einstein eller alsidig sangsmed, så de 17 ukristelige skæringer herpå, skal blot tages for det de er, nemlig godt en times regulært smadder. Til det formål fungerer dvd'en ganske upåklageligt, og kan man se bort fra ovenstående tåbeligheder, er der tale om en udgivelse, som kun kan anbefales til bandets fans. For igen, både billede og lyd kan der ikke sættes en finger på. "When London Burns" blev optaget i kølvandet på deres seneste udgivelse "Scars Of The Crixifix", men som mange jo nok ved, skete der ting og sager i deres ellers trofaste line up, og således er Hoffman brødrene herpå udskiftet med Dave Suzuki (Vital Remains) og Jack Owens (Cannibal Corpse) på guitar. Som ekstra materiale har man valgt at inkludere den bonus dvd, der alligevel fulgte med "Scars Of The Crucifix" digipacken, så hvad det angår, er der intet nyt at komme efter. Et billigt stunt, med mindre man kun havde den regulære cd i forvejen. Men da denne dvd egentlig kun henvender sig til bandets dedikerede fans, og derfor nok i forvejen er bekendt med "Behind The Scars" dvd’en, synes jeg det virker lidt let sluppet. Det trækker sgu ned, og bekræfter blot hvor let selskaber tager på dvd mediet, som sagtens kan udnyttes meget bedre end tilfældet er her.

Imusic

Kommentarer (1)

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

ja der er sgu ikke meget for

ja der er sgu ikke meget for pengene på denne udgivelse, men jeg synes så tilgengæld at alle Glen's bemærkninger er sjove, og han har jo altid fyret en masse lort af, så det hører bare med til ham.

Tilføj kommentar