Kommentarer (2)

Schaffer

Indlæg: 26

Meget enig i anmeldelsen, som

Meget enig i anmeldelsen, som er fint dækkende og præcist rammer kvaliteterne i albummet. Jeg er ikke videre fan af bandet, men denne skive er ekstremt velklingende, helstøbt, og der er nogle svine-fede skæringer på.

Schaffer gav Nightwish - Imaginaerum 7/10.

Dus

Indlæg: 1

Kompliment til en god

Kompliment til en god anmeldelse omend ikke særlig uvildig, men hvad gør det? Hellere det, end når Rockhadere der kun har Keld og Hilda stående på deres hylde... som det vildeste... skal forsøge sig i denne svære kunst. SÅ krummer man tæer.

Jeg er enig et langt stykke hen i anmeldelsen af Imaginaerum og det siger jeg som en meget stor fan af Nightwish.

På lead vokal fronten har vi jo kun Dark Passion Play at sammenligne med. Men alligevel, sikke dog en forskel der er på de to albums. Anette's stemme rammer helt præcist på Imaginaerum, hvor man på Dark Passion Play kunne fornemme at de var ved at finde den rigtige hylde til hende. Hun kommer lidt ud af sin komfortzone og bliver udfordret og det er i min optik med til at bringe en hel masse nerve ind i Imaginaerum. "Scaretale" er et godt eksempel, hvor hun hvæsser kløerne lidt. Fedt... man sidder med et smil op til begge ører.

De eksperimenterer på Imaginaerum. Og det er også fint, men desværre syntes jeg de giver den en tand for meget. "Slow Love, Slow" og "Arabesque" på et og samme album. De burde have udeladt det ene af numrene på den i forvejen meget lange CD og gemt det til det næste album som overraskelsen på dette.

Det skal så lige siges, at jeg satte Imaginaerum på forleden uge foran mine intetanende venner (de kender til min store forgabelse i Nightwish) og startede med "Slow Love, Slow". På spørgsmålet om hvem det dog var (jeg hører normalt ikke jazz), sagde jeg bare, at de måtte gætte. Det fakdt ikke en eneste af dem ind, at det var Nightwish. Men da Marco i næste nummer trykkede "I want my Tears Back" af (han nåede ikke at fuldføre sætningen) så var gutterne helt med igen.

Imaginaerum ER imponerende. Det er stort, lyden er stor og hårene i nakke og på armene står lige ret op mange gange i løbet af de omtrent 75 minutter, rejsen varer.

Jeg savner lidt gamle tider, hvor Tuomas lod Jukka, Emppu og Marco lege i fred i mere end 2 takter ad gangen. Det helt dybe heavy kommer mere til udtryk på Imaginaerum end på Dark Passion Play, men desværre ikke i en grad, som vi oplevede i "Slaying the Dreamer", "Dead Garden" og "Romanticide". Det kan sagtens lade sig gøre, selvom forsangeren er skiftet ud siden da. Der er nogle passager hvor jeg lige nøjagtigt når at begynde at lave antræk til at vippe med hovedet, men det stopper når Tuomas alt for tidligt begynder at blande sig.

Dette er faktisk mit eneste rigtige kritikpunkt. LAD DEM NU LEGE!!

Et andet mindre kritik punkt som trækker ned i min bedømmelse: "Song of Myself". Det er faktisk et ovenud styrtende fedt nummer, der er sat helt rigtigt sammen og hvor Anette virkelig træder i karakter og brænder igennem. Arrangement og komposition er også lige i skabet. Men jeg syntes det ødelægges lidt med "Love" delen. Der er for meget snak. Første gang spærrede jeg øjnene op og lyttede intenst. 2. gang havde jeg printet teksten ud og læste med, for at forstå det hele og sad med gådehud. 3. gang endda med en klump i halsen... for ja, det ER smuk lyrik. Men nu efter at have hørt nummeret 10-15 gange, fader jeg ned når de starter på deres snak.

Det er alt for meget. 2 minutter med ham skotten havde været fint og så kunne de havde ladet Emppu give den lidt gas med sin guitar, på den smukke måde og i samspil med det helt store orkester.

Men den tykke linie gennem albummet står smuk og intakt. Om det er deres bedste? Jeg er stadig rigtigt glad for Once og det har ikke noget med sangeren at gøre.

Men den er ihvertfald anderledes.... på den fede måde :-)

Dus gav Nightwish - Imaginaerum 7/10.

Tilføj kommentar