Mystic Prophecy - Savage Souls

Savage Souls

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Power metal
Spilletid:59:31
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Dette er allerede min tredje anmeldelse af de tyske/græske profeter som spiller US power metal, og på den musikalske front er der ikke sket nogen forandring "what so ever". Sangeren irriterer mig stadig til dels, og musikken rykker bare tænder ud, han er og bliver bare det svage led i bandet, det er bare min ydmyge mening. Og det er ikke fordi han ikke kan synge, han har en fin sangteknik, jeg kan bare ikke lide hans vokal. Nå men musikken sparker igen røv, endda mere end på deres to sidste ellers udmærkede plader, guitaren er sgu nogle gange mere heavy end på diverse døds metal udgivelser, så Mystic Prophecys musik er absolut ikke noget for svagpissere. Sangskrivningen er også blevet en anelse mere varieret end på deres sidste "Never Ending". Det ligger helt sikkert ved at hele bandet denne gang har haft del i sangskrivningen. Forsanger R.D. Liapakis har produceret pladen, og fået frembasket en ultra tung brutal lyd, så her til slut vil jeg anbefale alle power metal hoveder i de mindste at lytte pladen igennem, fordi der er garanteret en del af jer der bliver fascineret af R.D. Liapakis stemme alligevel.

Tilføj kommentar