End My Sorrow - A Mind Unsolved

A Mind Unsolved

Udkom

Type:Demo
Genrer:Doom metal, Melodisk Metal
Spilletid:13:57
Antal numre:3

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Selvom End My Sorrow fra Grenå selv siger, at deres musik primært er inspireret af bands som Anathema og My Dying Bride, var det første navn jeg kunne tænke på efter at have stiftet bekendtskab med dem Theatre of Tragedy.

Melankolsk, melodisk metal med en blanding af mandlig growl og kvindelig skønsang er næppe noget nyt. Til gengæld er det nærmest fremmedartet at opleve denne slags metal uden brug af tangenter overhovedet. Det at netop denne genre ofte lider under piano-overdosis gør End My Sorrow til en behagelig afveksling.

Produktionen er klar uden at virke for poleret. Instrumenthåndteringen på "A Mind Unsolved" er god, og det er ikke svært at høre, at bandet har eksisteret i nogle år efterhånden. Demoens tre numre kan hentes på bandets hjemmeside.