Veteraner i elendighed
Doom metal har mange ansigter, og My Silent Wake er ét af dem, der ikke helt ligner de andre. Gruppen blev dannet i 2005 efter Ashen Mortality gik i opløsning, og har periodevist været hjemsted for tre fjerdedele af det dengang-hedengangne-og-siden-genopstandne Seventh Angel, hvoraf frontmand Ian Arkley er det led, der binder hele historien sammen. Alt inklusive har gutterne i My Silent Wake femogtyve år i metalbranchen, og There Was Death markerer gruppens tiende studiealbum om tab og sorg, som til stadighed viser sig at være en rig kilde at drage sin inspiration fra.
Variation og repetition
Lad mig indledningsvist få af vejen, at My Silent Wake på trods af baggrunden i Ashen Mortality og Seventh Angel ikke er et kristent band, samt at det ikke ville gøre nogen forskel for mig hvis de var. Nu til musikken: Stilen på There Was Death er en form for gotisk dødsdoom, hvor det gotiske element leveres af de allestedsnærværende synth-orgel, mens de tunge lav- og midttempo riffs samt Arkleys tørre growl placerer musikken solidt i dødsdoom. Vokalerne minder mig om en dybere version af Tribulations Johannes Andersson, hvilket passer musikken fremragende. Endelig tilføjes bløde kvindelige vokaler og akustisk guitar, når lydudtrykket af og til kalder på mere fintfølende hænder.
There Was Death er en nedslående affære på den rigtige måde, og jeg er ikke så lidt imponeret over gruppens kreativitet ti albums inde i deres blot trettenårige levetid. Efter to ildevarslende og riffcentriske åbnere skifter humøret gradvist til det barske på den basdrevne ”Killing Flaw” og til det direkte fortvivlede på højdepunktet ”Ghost of Parlous Lives”. Der hersker en glimrende balance mellem ønsket om at vække følelser og nakkemuskler til live, som er et vigtigt krav at opfylde for mit vedkommende. Endelig har hver sang har sin klare berettigelse takket være evigt friske idéer og skiftende følelsesmæssige udtryk.
Selvom jeg nyder deres bestanddele, har sangene som helhed en klar tendens til at trække i langdrag. Med en gennemsnitlig sanglængde på knap otte minutter (fraregnet mellemspil) forventer man en progressiv tilgang til sangskrivningen, men det er langt fra tilfældet. ”Killing Flaw” (hvilken tragisk-ironisk sangtitel) benytter to-og-et-halvt minut til at præsentere sit tema, og yderligere halvandet minut til at ride det af til sidst, mens slutnummeret passerer de ti minutter ved at tæske to stykker over fem minutter hver, hvor fem-seks minutter havde opnået det samme uden at gå i ring. Redigering er surt, men nødvendigt.
Endelig skal der lyde kæmpe ros til folkene ved 13 Sound og Priory Studios, for There Was Death er i dén grad karakteriseret af kyndigt håndværk på lydsiden. Intet er gået tabt i ingeniørarbejdet, og navnlig orglet lyder så fantastisk, at jeg af og til glemmer, at det er syntetisk. Flot arbejde.
Der var dødsdoom
På den ene side fortjener My Silent Wake ros for at have skrevet et album uden én eneste sang, jeg helst vil springe over. På den anden side er næsten hver sang så marmoreret, at albummet kunne skæres noget nær femten minutter ned og stadig give hver idé den præsentation, den fortjener. Idéerne i sig selv er dog fremragende, og hvert riff, hver melodi og hver akkord passer ind i albummets tema uden at lyde genbrugt, og på den baggrund fortjener There Was Death afgjort en chance.