My Black Light - Human Maze

Human Maze

· Udkom

Type:Album
Spilletid:48.48
Antal numre:12

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

My Black Light spiller en gang symfonisk goth metal, i den kendte udgave med kvindelig frontvokal, og til tider mandlig growl lignende stemme. Bandet er fra Italien, og har kun 3 år på bagen, og Human Maze er deres debutskive. Teksterne på Human Maze skifter mellem at være på engelsk og italiensk, hvilket egentlig er en god variation, og som giver stemningsbilleder af de romerske gader og klostre. Forsangeren Monica Primo leverer en godkendt vokal, som er god uden at være prangende. Den mandlige vokal er jeg til gengæld ikke særlig vild med, og jeg synes, at den ødelægger mere end den gavner. Selvfølgelig er det rart med lidt variation, men da den mandlige vokal flere steder er decideret dårlig, er den ikke med til at højne niveauet på skiven. Derudover er der flere stemningsfulde melodier på Human Maze, men skivens største svaghedspunkt er, at der ikke er nogen numre som brænder i gennem. Jeg har simpelthen svært ved at erindre numrene, og jeg kan heller ikke differentiere det ene nummer fra det andet. Desuden er der intet nyt at hente op Human Maze og skiven forsvinder alt for hurtigt ud i mængden af ligegyldighed. My Black Lights første udspil bliver derfor en skive, som på ingen måde skiller sig ud, og som i den grad mangler nogen skæringer med potentiale.

Kommentarer (1)

Martin Christian Munding Stilund

Tidligere anmelder

Indlæg: 54

Hehe, fedt!

Hehe, fedt!

Tilføj kommentar