Mors Principium Est - Liberation = Termination

Liberation = Termination

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Death metal
Spilletid:38:07
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Musikken på "Liberation = Termination" kan betegnes som en blanding mellem Dark Tranquillity, Arch Enemy og Trail of Tears. Kompositorisk er det her en alsidig plade som med sin vekslen mellem catchy melodier, sine tempofulde rytmesektion samt sin groovyness nok skal få enhver melodisk dødsmetaller op ad stolen. Brug af fede samplings, især skæringen "The Animal Within" med sine orientalske rødder samt brug af keyboards generelt gør bare den her plade desto mere cool og catchy. Musikerne er tighte og gennemført tekniske indenfor deres felt, hvilket igen afspejler sig i den brede komposition, men også i deres spil generelt. Vokalarbejdet fremføres overbevisende og veksler mellem skrig og growl. Musikalsk er "Liberation..." ikke nogen større nyskabelse, men den er fangende og kompetent indenfor sit felt.