Man må sgu tage hatten af for de svenske sortmetallere. Intet andet band inden for deres snævre genre kan levere så afvekslende albums som dem, med efterhånden 10 plader på bagen lykkes det dem stadig at overraske en. Denne nye plade byder på Marduk som man kender og elsker (eller hader) dem og så alligevel ikke, forvirret? Godt, for denne plade er bestemt ikke easy listening, selvom man med Imago Mortis har lavet den måske mest kommercielle sang (sic!) i bandets karriere. Pladen er yderst eksperimentel, på en måde som man ikke lige forventede sig fra et band som Marduk, der jo ellers er kendt for deres kompromisløshed og hvis man skulle sammenligne med noget fra bandets bagkatalog ville jeg kalde dette for en blanding af "Those of The Unlight" og "La Grande Danse Macabre". Førstnævnte plade bygges der da også en slags bro til med nummeret "Cold Mouth Prayer", da der her kan høres en ondsindet duet mellem Mortuus og Jocke Göthberg der jo sang på bandets tre skiver. En anden mere overraskende gæst er Alan Averill fra Primordial der synger på nummeret "Accuser/Opposer", hvilket i min hukommelse er den første gang med klar vokal på en Marduk plade. Man har også eksperimenteret en smule med lyden på denne plade, da den ikke som forventet blæser ens husdyr op af væggen, men i stedet er mere transparent og desværre også en smule tynd. Derudover virker to tre numre også en smule uinspirerede, men med ti plader i rygsækken må det vel også være svært at komme på nyt. Igen solidt ond kost fra Marduk, men ikke den forventede apokalypse man er vant til.