Gamle mænd spiller klassisk død

Tysk-svenske Leper Colony udgav deres første album tilbage i 2023 – og har siden da udgivet et enkelt album inden bandets tredje skive, Back To Primal Sludge, som vi tager et kig på i dag. 

Vokalen kan for danskere muligvis lyde bekendt, da Marc Grewe også er forsanger i døds-Volbeat-bandet Asinhell, ligesom han tidligere har sunget i Morgoth. Man kan godt nok ikke høre på ham, at han er 56. Som nytårshilsen ind i det herrens år 2026 sagde han da også: ‘If you are too old to rock and roll, then you are’. 

Guitarist Rogga Johanssons bagkatalog er længere end en telefonbog i Jakarta. Svenskeren, der fyldte 50 i år, har spillet i 66 bands, hvoraf 49 stadig er aktive ifølge Metal-Archives. Ikke nok med det så spiller han både på bas, guitar og folder sig også ud som sanger. 

Gamle mænd med hurtige guitarer

Leper Colony spiller old school thrash- og dødsmetal, hvor nærmeste sammenligninger ville være Leprosy-æra Death eller Obituary – og selvfølgelig Asinhell. Albummet starter lækkert med et fedt guitarriff og sætter tempoet fra start. Guitarriffs føles velkendte hele albummet igennem – men jeg tænker også, det er svært at undgå, når man har at gøre med en guitarist, der har udgivet langt over 100 dødsmetalalbum.

Introen på “Thrown to the Pigs” er et klassisk dødsriff, som kilder alle de rigtige steder. Grewes stemme flår nummeret videre i en intens, stortrommeladet verssektion. Det er denne type af sektioner på pladen, der fungerer allerbedst i min optik. Det er, som bandmedlemmernes diskografi også antyder, et utroligt rutineret orkester, der mestrer kunsten at lave dødsmetal, i takt med vi andre går på lokum.

Det er nok også det, der for undertegnede kommer til at fylde overraskende meget. Sjælen i musikken er der helt enkelt ikke – selvom numrene hver især lyder rigtigt fede. Man kan altid stille sig selv spørgsmålet, om det er en genre, som bør have sjæl med sig – men for at nå den øverste hylde så skal man altså mærke noget eller introduceres til noget ‘anderledes’. Det er ikke tilfældet her.

Når det så er sagt, så kan de gamle stadig. Særligt Grewe lyder nærmest identisk med sine signaturskrig fra for 30 år siden. Coverart og sangtitler sidder også lige i den korrekte temaskuffe som en flot indpakning til et ganske hæderligt dødsmetalalbum.

Gamle mænd har travlt, men laver godt album

Med tanke på, at Leper Colony er en dødsmetal-’supergruppe’, så er det imponerende, at medlemmerne kan finde tid til at skrive og producere et album, der trods alt sparker rimelig meget røv. Det siges faktisk også, at stort set al musik, bandet har produceret, har været igennem et digitalt samarbejde. Selv Grewe alene har fortalt, at han udgiver minimum tre album mere med tre andre bands i 2026.

I sin helhed leveres der en solid præstation, som dog mangler en snert af wowfaktor. Musikken lyder godt og fejler intet – men lidt mere personlig nerve og varierede arrangementer havde uden tvivl løftet det samlede indtryk.