Manifest - Hedonism

Hedonism

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Thrash metal
Spilletid:42:19
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Norske Manifest har ifølge deres pressemateriale spillet på Wacken på et tidspunkt og det kan jeg da godt ærgre mig over at være gået glip af. "Hedonism" byder på frisk og pågående deaththrash, med masser af groove og fede headbanger stykker. Men selvom de rykker fedt, kunne jeg godt have ønsket mig en lidt bedre produktion, der i dette tilfælde for mig virker en anelse for tynd i forhold til det musikalske udtryk. Det skal dog ikke hindre mig i at rose dette udspil, for produktionen er ikke så dårlig at det ødelægger det hele. Der findes selvfølgelig bedre bands i genren end Manifest, men deres kvaliteter ligger helt klart også i dynamik, energi og ikke mindst spilleglæde, der tydeligt skinner igennem, på trods af den lidt tynde produktion. Absolut et band jeg glæder mig til at høre mere til fremover. Bliver det så med en bedre produktion, kommer det sgu for alvor til at rykke godt og grundigt igennem.