Springtime
Manifest - Half Past Violence

Half Past Violence

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Thrash metal
Spilletid:48:05
Antal numre:11

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Fra det golde, mørke og onde Norge kommer Manifest med deres aggressive blanding af death of thrash metal. Der startes ud lige på og hårdt med aggressive guitarriffs of meget fremtrædende trommer - måske ikke en produktion som alle holder af, men som jeg personligt synes meget godt om.

Alt tegner godt lige indtil vokalist Stian Leknes begynder at blande sig. Hvor de øvrige tre musikere lader til at vide hvad de foretager sig, trækker den slatne vokal gennemsnittet kraftigt ned. Det meste af tiden lyder vokalen mest som en spruttende rallen, hvor tankerne andre steder ledes mod billeder af et stakkels får, der bliver voldtaget.

Nu er alt jo ikke skidt, og, er der da også elementer, der arbejder hårdt for at trække Manifest op over den typiske tilbudsmetal fra Netto. Samspillet fungerer godt, i ny og næ støder man på gode guitarriffs og velfungerende temposkift.

Til trods for dette, er det svært ikke at blive temmelig træt af "Half Past Violence" inden skivens 48 minutter er udløbet, og musikken er sgu hurtigt glemt når først der er blevet slukket for anlægget. Derfor må det konkluderes, at Manifest, selv efter adskillige gennemlytninger i hvert fald ikke har præsteret at gøre noget dybere indtryk på mig, og derfor må nøjes med en middelkarakter.

Imusic

Tilføj kommentar