Made Of Hate - Pathogen

Pathogen

· Udkom

Type:Album
Spilletid:37.34
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Made of Hate stammer fra Polen, og denne skive er deres andet album. Deres band navn og logo kunne lede tankerne hen i mod noget politisk ukorrekt hardcore eller crossover, men dette er ikke tilfældet.

Stilen på "Pathogen" er melodisk power-thrash metal - og der er meget fokus på melodi her, og der er flere passager, der trækker på power metal og endog klassisk heavy metal, at høre på skiven. Mange af lead guitarerne er ikke blot melodiske men trækker også lidt på den neoklassiske metal - dog uden at ende som utåleligt blær. Der er en del groove jævnt fordelt over albummet, og egentligt synes jeg, at skiven er ret godt afbalanceret i forhold til sammenhæng og variation. Enkelte af numrene er måske lidt længere, end de burde være, men det er ikke noget albummet som helhed lider skade af.

Vokalen er i den mere harske ende og, mens dette virker fint, kan man ikke lade være med at tænke over, om en mere melodisk vokal ville kunne bidrage lidt mere.

Med deres blanding af power metal, klassisk metal og thrash metal har Made of Hate begået et ganske fængende og solidt stykke arbejde i "Pathogen", der anbefales til dem, der ikke har noget imod en god portion melodi i deres daglige metaldosis.

Tilføj kommentar