Machine Head spiller koncert i Forum, Frederiksberg C .
Machine Head - Bloodstone & Diamonds

Bloodstone & Diamonds

· Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Spilletid:70.59
Antal numre:12

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 6,2/10 baseret på 5 stemmer.

Kan Machine Head holde deres tårnhøje niveau for tredje gang i streg? Ja, for satan!

Når modvind bliver til medvind

Et oldgammelt japansk sagn fortæller om en kunstner, der med fuldt overlæg lavede en fejl i et af sine største værker. Hvorfor, fristes man til at spørge? Svaret er egentlig ganske ligetil; Da han var ved at fuldende værket, måtte han erkende, at han muligvis aldrig ville kunne lave et så perfekt kunstværk igen - og hvad er resten af livet som kunstner værd, hvis perfektionen allerede er opnået, og der ikke er mere tilbage at stræbe efter?

Mægtige og mesterlige Machine Head blev dannet i 1992 i Oakland, Californien. Siden da er der blevet skiftet lidt ud i bandet - faktisk er det kun frontmand og hjerne Robb Flynn der er tilbage - men også mindre heldige forsøg med stilskift, interne stridigheder samt bøvl med pladeselskaber, har gennem årene været massive modvinde i bandets ansigt. Deres vej til toppen har været lang, og til tider hård, men heldigvis er Machine Head et band, der formår at vende vrede og frustration til deres fordel og kanalisere det ud gennem musikken på mesterlig vis. Bloodstone & Diamonds, deres ottende album, er bestemt ingen undtagelse!

Klassisk Machine Head, men på endnu højere niveau!

I 2007 udgav Machine Head mesterværket The Blackening, som mange steder blev udråbt til at være en moderne Master Of Puppets. Det er store ord, men fuldt fortjente, for det album står stadig på heavy-stjernehimlen som et af 00’ernes største albums. 
I 2011 var det så Unto The Locust, der fik anmelderne og fans verden over, til, endnu en gang, at slå øjne og ører op på vid gab i ren begejstring, da der var tale om endnu en sværvægter af en skive. 
Sidenhen opstod der grimme interne problemer i bandet mellem frontmand Robb Flynn og bassist Adam Duce, der resulterede i en fyreseddel til sidstnævnte. Der blev dog hurtigt fundet en erstatning, men et efterfølgende søgsmål fra Adam Duce forhindrede bandet i udelukkende at fokusere på musikken. Spørgsmålet om hvad man nu kunne forvente fra Machine Head hang derfor længe i luften. Men, som nævnt, så er modvind det bedste benzin på bandets kreative bål, for beviset på dette, Bloodstone & Diamonds, er mildt sagt på niveau med de to foregående skiver!

Det er Machine Head som vi kender dem; Store fyldige riffs med masser af overtoner, buldrende stramme trommer og en intens og hård, men ren, vokal der danner grundlag for fantastiske storladne og melodiøse kompositioner, der går rent ind. 
Machine Head har det med at starte deres albums på fabelagtig vis, med sange der med storladenhed og sublim opbygning, indfanger lytteren med det samme. Her er der ingen undtagelser, idet nummeret “Now We Die” sparker pladen igang med en sådan kraft, at gåsehuden på armene stikker ud gennem ærmerne. Man tænker kortvarigt, om de kan holde niveauet pladen ud, men det kan de! 
Efterfølgende kan man nemlig nyde numre som “Killers & Kings”, “Sail Into The Black” og “Beneath The Silt”, for bare at nævne nogle få af de 12 numre, der udgør dette vanvittigt godt producerede og velskrevne mesterværk af et album. Albummets spilletid er i den lange ende, men en god variation pladen igennem, gør at man konstant holdes fokuseret. Det bliver aldrig kedeligt. Tværtimod inviteres man til at udforske et lydunivers, som bandet på mange måder har udvidet siden sidst.

Et mesterværk - intet mindre!

Med musikalsk overlegenhed og præcision viser Machine Head, endnu en gang, at de pt. er et af de allerstørste navne, ikke bare inden for genren, men i det hele taget i afdelingen for tung musik. 
I modsætning til tidligere er her måske tale om et mere dystert album end vanligt, men det klæder helheden rigtig godt, og derudover bliver deres instrumentale overlegenhed aldrig for meget. De formår at spille på et ekstremt højt teknisk niveau, uden at det på noget tidspunkt kammer over. Det lyder måske relativt simpelt, men undertegnede vil mene at Machine Head, muligvis sammen med Lamb Of God, er et af de få bands, der mestrer denne balance til perfektion.

Det eneste lille sandkorn, der kunne gøre livet surt for den velsmurte maskine, er spørgsmålet om hvad hulen Machine Head gør næste gang der skal skrives ny musik? Burde Robb Flynn og hans tre håndlangere i virkeligheden have gjort som den japanske kunstner? 
Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at de kan overgå denne fabelagtige skive. Men okay, det tænkte jeg også i 2007, da jeg gennemlyttede The Blackening for første gang - og heldigvis blev der bragt skam over min tvivl. 
Indtil videre er der intet andet for, end at nyde denne perle og glæde sig over at Machine Head er et fantastisk orkester, og ikke en fortvivlet japaner fra svundne tider…! 
Og så er der selvfølgelig mødepligt i Vega d. 29/11, til hvad der godt kunne gå hen og blive et brag af en koncert!

Albummet kan høres i sin helhed herunder:

Tracklist

  1. Now We Die
  2. Killers & Kings
  3. Ghosts Will Haunt My Bones
  4. Night Of Long Knives
  5. Sail Into The Black
  6. Eyes Of The Dead
  7. Beneath The Silt
  8. In Comes The Flood
  9. Damage Inside
  10. Game Over
  11. Imaginal Cells
  12. Take Me Through the Fire